Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 75

LXXIII
og dansk overtaget form: achat m(?), demant m, lyncurer m(?),
rubin m(?), safir m, topaser m(?) og turkis m. Adamas m og
jaspis m findes i rent lat (gr) form som i tysk og dansk. Latinske
(græske) og tyske dobbeltformer (som i dansk) opviser ametist,
-tyst, -tistus m; onich (efter miat, ty, da), onix, onyx m(?);
sardus m (som i lat (og da)), sardis m (som i mhty og da).
Betegnelser på plantevækster, i græsk og latinsk form:
bedellion n; cedrus f(?), forklaret for den islandske læser ved
cedrustré n, cedrusvidartré n og cedrusvidur m; cypressustré n,
-vidur m; kassia f, kastanea f (i kastaneutré n), man n, manna
n, mastix m eller n? (oversætteren har øjensynlig fulgt det da
forlæg), myrra, mirra f (ty og da har både y og i), nardus m
(om formen narden n se s. LXXX), platanustré n, -vidur m og
ruta f. I tysk og dansk form: balsam n (ved siden af den lat
form balsamum), hebentré n, -vidur m, kalmus m, kanel m(?),
korianderfræ n, kumen n, mandel (-él) m, f eller n ? (oversætteren
har tilsyneladende ment, at ordet trængte til yderligere for-
klaring, idet den islandske tekst har mandelkorn og -kjarnar,
hvor forlægene kun har mandel), mynta f og saffran n. Snarest
efter dansk er granat(a)epli n (svarende til dobbeltformerne i
dansk granat(é) æble), granatatré n og popeltré n.
Af benævnelser på fremmede dyr er flg kommet fra latin:
hijena f, kamelion eller -Ijon n, leopardus m (ved siden af det
islandiserede lepardur) og pardus m. Om kamelftf) m eller
kamel n og skorpion (-on?) m(?) se s. LXXXI.
En del ord af disse grupper er ikke optaget, når de kun
findes i den latinske form, for eks aloe (eks ved nardus), aneth
(ved kumen) og cynamomum (ved nardus), men det er van-
skeligt at drage en bestemt grænse.
Låneord fra fransk.
Til låneordene fra fransk må henregnes stofordene låtun n
(gammelt ord), sikkert gennem mnty laton (lattun), tilsyne-
ladende ikke overleveret i da og sv, og pjåtur n (eng pewter,
tilsyneladende ikke overleveret i da og sv), det høviske ammur
m (eller n?), kommet med den høviske digtning via Skandi-
navien, samt måske båbilja f og båbilja(st) vb. Det kan også
her nævnes, at fransk har været medvirkende ved dannelsen