Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 77

LXXV
vakt f, vakta vb, vara vb, yfirfljotanliga adv, -ligur adj, yppari,
yppa(r)stur komp og superl adj (jfr ypparligur adj fra østnor-
disk), pakknæmur adj, pakknæmiligur adj, panki m, penkja vb,
péna vb, pénari m, pénusta f, æra f og vb, ærligur, er- adj m. fl.
Flere af disse låneord har i form og anvendelse tilpasset sig
ganske til den forhåndenværende islandske sprognorm, således
fremtræder for eks et ord som naudpurft i formel henseende
som et ægte islandsk ord, og således findes for eks rykti i sam-
mensætningen ordrykti (efter ordromur m), ske konstrueres mig
skedur e-d (som mig hendir e-d), og undirvisa anvendes med
dativus personæ (som det synonyme kenna). Disse låneord,
hvoraf de fleste genfindes i senere islandsk talesprog, synes før
det 16. årh at have levet allerede nogen tid i sproget, og
mange af dem er sikkert indkommet allerede i det 14. og 15.
årh, siden de i det 16. årh har fået stor frekvens og desuden
ofte et relativt stort betydningsområde; de fleste er da også
optegnet hos Fritzner, Cleasby og Vigfusson, Frank Fischer eller
i Finnur Jonssons ordbog til rimur.
Imidlertid kan man ikke gå ud fra, at alle de i de islandske
bøger fra det 16. årh optrædende låneord har tilhørt det almin-
delige talesprog. Hvis et ord kun sjældent forekommer og ikke
er optegnet fra senere islandsk talesprog, foreligger der den
mulighed, at det nærmest har tilhørt en lille kreds, der på
grund af læsning af fremmede bøger eller ophold udenfor
Island var udsat for særlig stærk påvirkning udefra. Som eks-
empler på sådanne ord kan — med det nødvendige forbehold,
at manglen på ordbøger over det islandske sprog i det 17. og
18. årh i nogen grad gør bedømmelsen usikker — flg ord nævnes:
balstyrugur adj (der ikke findes i forlægene), dristugur adj,
gerrugur adj, nasavis adj, plumpur adj, plumpari m i plump-
araskapur m, prang n, prevet n(eller f?), saktmodigur adj, spisa
vb, stilli adj, stimpari m, stokkblindur adj, strekkja vb og vog-
håls m.
De ovenfor nævnte låneord tilhører alle de »store« ordklasser,
men den omstændighed, at den mntv indflydelse også har
kunnet gøre sig gældende indenfor småordene, synes i høj grad
at vise, hvor intens påvirkningen fra mnty har været netop
på talesproget, selvom denne påvirkning vel i regelen kun har