Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 63

LXI
landsk fået neutralt genus antagelig i tilknytning til en del
andre ord på -stuv som for eks austur, blomstur, flaustur, hreistur,
klaustur, vestur osv. (i modsætning til for eks pustur og plåstur
(om dette sidste ord se s. LXIY), der er m, samt registur, ré-,
der både forekommer som n og f, se s. LXII); salvi, der i mnty,
da og sv er f, har i analogi med ord som belti, enni, frelsi, klædi,
nesti osv. fået neutralt genus; og orda (af lat ordo, -dinis m,
mnty orde(n) m, da, sv orden m) har fået endelsen -a og er
blevet f, idet oblik form ordu sandsynligvis har været følt som
liggende tæt op ad den latinske form. Et ord som pater noster
er i islandsk f, skønt det i latin og tysk er m eller n, det fe-
minine genus i islandsk stammer sikkert fra ordet (og begre-
bet) bæn f, hvis det da ikke går tilbage til østnordisk, da, sv
pater noster f, jfr for eks det første eks hos Kalkar III pg. 457
(denne mulighed burde være bemærket i ordbogen).
Indlånte sammensatte ord retter sig i genus sædvanligvis
efter i forvejen eksisterende simpleksformer, således har sam-
mensætningerne ofurlasl (i andre sprog f eller genus commune,
i det no eks ses genus ikke) og ofurvald (i ty f, i de nordiske
sprog n) neutralt genus, sikkert efter simpleksformerne last og
vald. Man kunde derfor også have ventet, at den folkeetymolo-
giske omdannelse stigvél n skulde have fået feminint genus fra
vél f. Ordet er lånt fra mnty stevel, mhty stivel m, da pi steflæ,
støfflæ genus commune, sv stovel m, pi stofle, no styuel (iflg F
styfdl m, genus ses dog ikke af eks, men ordet er m i nyno),
og dets optagelse i islandsk må sandsynligvis forklares således:
no *stiuel har antagelig i islandske øren lydt som *stivél (endel-
sen som i kanel, kurél, mandél og mortél, alle med usikkert genus),
1. led har så fået (folkeetymologisk) tilknytning til vb stiga, og
ordet har fået neutralt genus, uden at endelsens tilfældige lig-
hed med ordet vél har nået at indvirke.
I spørgsmålet om, hvilken vej låneordene er kommet til is-
landsk, kan låneordenes genusvekslen som nævnt være af stor
betydning og ligefrem føre til visse sandsynlighedsslutninger.
Således tyder genusforholdene på, at flg låneord fra latin er
kommet gennem tysk og nordisk: formur m, (nyere) sideform til
form n, ordet, der er udgået fra latin forma f, kan i tysk under-
tiden være m (se Grimms ordbog), i svensk er pluralisformerne