Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 255

145
eg aumur syndugur madur framm
fyre J)ijna grundlausu nad ok
Myskunsemi/ GR79 X I v. (for din
grundløsse naade oc barmhiertig-
hed 1543, fur deine gruntlose gnad
vnd barmhertzigkeit 1535) || for-
lætur sig med ollu vppa Naad og
grundlausa Myskun Guds. HP97
Zz Vv.
grundur? m, i forbindelsen ganga
(sokkva) til grunds, ty zu grund
gehen, da (fordømme, slaa) til grunde
(Bruun I, 1550), sv gå til grund
(1569). Det isl ord for ‘havbund’
er grunnur, og da det hedder ganga
i grunn (se M), ganga til grunna
(se ekss nedenfor), skal grunds
måske blot betragtes som en af ty
og da påvirket stavemåde for
grunns; adj grundlaus (se ovenfor)
kan opfattes på samme måde; jfr
også grunduollur, Grunduølldur (1)
(næstsidste eks under jaspis).
J)a kunna jiau til grundz at
sockua/ LV75 R I r., til Grunds
LV99 S V v. (kunde de vndergaa
oc siuncke LV70) || og ætijd ottast
ad J>eir mune ]ia og J>a til grunds
ganga et ct. Ha96 L II v. (uden
bekendt forlæg) || — Jfr: ganga til
grunna og eydast GR79 J I v.
(forswinde bort vnder henderne
1543, vnter den henden verschwin-
den 1535) || Hann lætur J)a og ecke
til grunna ganga ok fordiarfast.
GR79 VIV v. (forderffues i grunden
1543, zu grund gehen 1535) || E>a
Hollded nu til grunna gaar/ Psb89
X VII v. (zu bodem Wackernagel
Pg. 367).
grunnlaus adj (SIII). Jfr de ved
grundlaus anførte former, og hvad
der er anført ved grundur.
£>ar fyrer skal huor og einn
Madur vidur kienna Guds grunn-
lausa Naad og Myskun/ HP97 Ss
VIII v.
gu91igheit n pi. Hty gottlichkeit
f (mhty gotelicheit), da gudhelighet
(Suso), sv gudhlikhet (1385). Det
sidste eks viser suffiksets overgang
til et selvstændigt sb heit (jfr -heit).
i hoguærum Gudligheitum/ AH
55 K V r. || og gef aukning gud-
ligheita i oss/ AH55 K V v. \\
vardueit jjina heimkynnis menn j
jdugligum Gudligheitum/ Gudspjb
62 C III r., vardueit Jaijna heim-
kynnis menn j iduglegum Gudlig-
heitum/ EP81 D II r. || og jafnan
styrckiast j j>ier og finnast j ollum
Gudligum heitum/ EP81 Q VIII
r., og jafnan styrkiast i {lier og
flnnast i øllum Gudligum Heitum.
Grall94 Cc IV v.
gullkrans m, se krans.
gullstykki n. Ordet skyldes i ne-
dennævnte (eneste) eks vistnok en
misforståelse (jfr tilføjelsen og
Gimsteinar); den rigtige oversættel-
se havde været gyllinistykki (qv.v.).
Ad allar Perlur/ Flugel/ og Gull-
stycke og Gimsteinar eru ecke vid
hana samjafnande. PassOO P VIII
v. (at alle Perler/ Fløyel oc gylden
stycke er intet der imod. 1556 Q
IV v., das alle Perlein, alle Sammat
unnd guiden stuck nichts dagegen
ist. 1545,240,16).
gullvikt f, se vikt.
gunst f. Mnty gunst m og f, da
giønst (1387), gønst (Rimkr), gynst
(Suso), gunst (1443, Rimkr), sv
gonst (1404), gynst (ca 1430), gunst
(1442), gonst (1493), no gunst (medh
all g. oc winskap DN 1,756, Vest-
minster 1436, jfr Hægstad Isvi 2
Pg- 27).
af vorre sierligre Gunst og Nad
Jonsbok78 LI I r. (i en isl gengivelse
10