Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 168

58
vtualid Gydingana alleinasta sier
til eiginn Doms/ SummGT91 Tir.
(zum eygenthumb 1548).
eignardomur m, foregående ord
omsat til mere isl form med til-
knytning til sb eign f.
til eins greftrunar eignardoms/
Bibi Gen XXIII,9 (zum Erbbe-
grebnis 44, til en begraffuelsis
eydom 50).
einiber n (V: einirber, SIII) i
einiber(ja)tré n og einiberjavidur m
(jfr einir m, F, Y, R), efter da
enæbær(AM187), enebær, enebær(s)-
træ (1550), sv enebår (2. halvdel af
15. årh), enabår (ca 1500), no eine-
bær (Aasen), jfr mnty einberenbom,
hvor det imidlertid anses som
sandsynligst, at ordet er lånt fra
nordisk (jfr Hellquist med henvis-
ninger).
Enn hann gieck burt i Eyde-
mørkena/ eina Dagleid/ og kom/ og
sette sig vnder eitt Eineber trie/
og beiddist j>a at deyia/ Bibi 3.
Regn XIX,4 (vnter eine Wachol-
dern 44, vnder it Enebær træ 50;
enn hann for JjaSan daglæiS a (eller
i) æyøimork. Hann settiz {>ar ni5r
vndir einv tre er hæitir ivnipervs.
pat kalla svmir menn eini. Stjorn
pg. 594,33) || Og hann lagde sig
vnder Einebertried/ og sofnade.
Bibi 3. Regn XIX,5 (vnter der
Wacholdern 44, vnder Enebær
træet 50; Pi næst lag&iz hann ni5r
oc sofnaSi i skvgga tressins. Stjorn
pg. 595,3) || og su Rooten Eini-
beriatriesinns var peirra Matur.
Bibi Job XXX,4 (Wegholdern
wurtzel 44, Enebærs træis røder 50,
Rootenn Einebertriesins 1644) ||
Hun er suo sem haarhuast skeyte
hinns vollduga/ Lijka sem Elldur
i einum Eineberia Vide. Bibi Ps
CXX,4 med noten: Elldur i Eine-
beria Vidnum/ kuiknar skiott og
logar miog/ l>ui pad Trie er Feitt/
og er pui Elldnæmt/ Suo kuiknar
og Villu Lærdomur skiotliga og
wtberst og breickast auduelldliga.
(fewr in Wacholdern . . . Fewr in
Wacholdern 44, ild i Enebær træ
(uden noten) 50).
einn numerale, anvendt som
ubestemt artikel (M § 203) (se
ekss under 1.), som ubestemt pro-
nomen (M § 219) (se ekss under 4.)
samt i forbindelserne så eini ...
(så) annar (se ekss under 2.) og
einn og (eller edur, sem) annar
(se ekss under 3.). Grupperne 2. og
3. står på overgangen mellem 1. og
4. og griber ind i hinanden. Disse
anvendelser af numeralet einn
skyldes delvis indflydelse fra ty og
østnordisk (da), hvor tilsvarende
brug er almindelig. Ekss på einn
som ubestemt artikel er legio.
1. Og petta hid sama auijsar oss
nafnid Pilati huer ed var einn
Heidingi Cat76 C VIII v. (som var
en Hedning. Belsheim 30) || Ad
vijsu er petta ein stor huggun/
Cat76 E II r. (en stor husualelse
Belsheim 42) || einn riettur Guds
Ords Pienare og Saalusorgare BL99
C IV r. (ein ordentlicher vnd
rechtschaffener Seelenhirte Aum
97 C IV r.) m. m. fl.
2. Huar fyre kallazt pad eina
hid Gamla Testamentid/ og pad
annat hid Nyia? MT58 X II v. ||
og bundu pad eina Sparlak til pess
annars med peimj Bibi ExXXXVI,
13 (vnd fuget die Teppich mit den
Hecklin einen an den andern zu-
samen 44, og bunde den ene Kaar-
tine til den anden met dem 50) ||
Og hann sette pann eina i RethEl/