Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 317

207
sijnu Hwse/ luckusamliga. Bibi
2. Par VI 1,11 (gliickseliglich 44,
lycksalige 50) || so ad eckert takist
Luckusamliga. Bibi form Dan O V
r. (das nirgend von staten gehen
"wil. 44) 11 f>ad merker ad beim skal
vel ok Luckusamlega vegna j
dessum Heime/ BL99 Dir. (Es
sol jnen wol gehen. Aum97 CVIIv.).
lukkusamligur (S 11) og olukku-
samligur, dannet til lukkusamur
antagelig efter mnty luck{e)samich,
sv lykkosamliker (1500), jfr da
lyksammelighel (Suso). Jfr lukku-
samliga.
at Gud vilie Jiad hid goda sem
hann hefer vppbyriat medur ))eim/
hid luckusamligazta fullkomna.
MT58 V IV v. || ef at Gudz
Euangelion fær luckusamligann
framgang/ PassC59 C I v. (fæliciter
processerit 1540) || j øllum olucku-
samligum og motstadligum hlutum.
GR79 V VI v. (wdi all vløcke oc
gienwordihed 1543, jnn allem vn-
gluck vnd widderwertigkeit 1535) ||
enn jiad sama er halfu luckusam-
hgra/ SummGT91 Hh III v. (Wol
aber/ 1548) || og faa Luckusamlig-
ann Frammgang. HP97 T IV v.
lukkusamur adj. Mnty luckesam
{luksam), da lyksom (Yedel), sv
lykkosamber (slutn af 15. årh).
Og Gud var med Joseph/ so
hann vard Luckusamur/ Bibi Gen
XXXIX,2 (ein gliickseliger Man
44, en løcksalig mand 50) || Nu
t>ar fyrer minn son/ sie DROTTEN
nied ]jier/ og vert ]>u Luckusamur/
Bibi 1. Par XXI 1,11 {XXIII,11)
(gliickselig 44, lycksalig 50).
lukkusprang n (M). Sv lycke-
sPrångh ‘lycktråff’ (Dahlgren), an-
tagelig lånt fra ty (hvor ordet dog
ikke har kunnet påvises). Sidste led
er sikkert mnty sprank m. Ordet
findes i Bjorn Halldorssons leksi-
kon med betydningen ‘genethlia-
logia, nativitetstillen’ (om horo-
skop).
J)at eg mætta eirn huern tima/
at gudz vilia/ hafa J>at lucku
sprang/ at koma til ydar/ NT40
Rom 1,10 (Ob sichs ein mal zu-
tragen wolt, das ich zu euch kerne,
durch Gottes willen. Luther, si quo
modo tandem aliquando prospe-
rum iter habeam in voluntate Dei
veniendi ad vos; Vulgata, at Gud
ville nogen tid vnde mig en løksa-
lig vey till ath komme till eder/
1531), hafa j>at Luckusprang/ Bibi
Rom 1,10 (ef J>ad villde einusinne
skie/ 1644).
lukt f (jfr lykt). Mnty luchie
{lochte) f, da hest form lyktæn (ÆB),
sv lykta (ca 1420).
Og eg vil hiedan i burt taka
allan gledeligan Søng/ Raustena
Brwdgumans og Brwdarinnar/
Kuarnar nyden og Lios Luckt-
ernar/ suo ad allt Jjetta land skal
liggia i eyde/ Bibi Jer XXV,10
(liecht der latern 44, lyctens liuss
50, Lios Lyctarennar 1644).
lukt adv. Anses i nedenstående
adverbielle funktion almindeligvis
(F&T, ODS m. fl.) for at være perf
part n af vb lykja (F, Y m. fl.).
Vilhelm Andersen forklarer i Dania
I pg. 205 ordet som lånt fra mnty
lucht f; tyske leksika synes imid-
lertid ikke at kende ordet i en be-
tydning, der umiddelbart hjemler
denne antagelse. Anvendelsen er
næppe isl, den er derimod hyppig
i no (Aasen, Ross, Torp), hvor
ordet også anvendes synonymt
med ‘fuld’ i udtryk som lukt av
kvaler og lign.