Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 350

240
taka menn miøg Forsuger og
ofurdaaduger ad giørast/ Bibi form
Jer E II r. (das er die Leute ver-
stocken lesst/ 44) 11 eru ofurdaduger/
dristuger/ og ørugger/ SummGT91
Gg I r. (sind stoltz/ frech/ vnd
sicher 1548).
ofurfå vb, se M. Jfr ofurgefa,
o fursel ja.
of urf alla vb. Mnty overvallen,
hty iiberfallen, da offuerfalde (Ti-
dem, 1550), sv offuerfalla (1526),
jfr yfirfalla.
Huernen ad jreir ofurfiellu J)a a
Veigenum/ og slogu J>a sem aptast
geingu/ Bibi Deut XXV,18 (Wie
sie dich angriffen 44, Huorledis de
forfulde dig 50, Huørnenn ad j>eir
riedu a j)ig 1644) || (Jiar fyrer {)a
munu ydrer ofsækiendur ofurfalla
ydur) Bibi7sXXX,16(vbereilen44,
naa 50, naa 1644) || Pad skal yfer-
falla J>ig sem Kaalormur/ Pad
skal ofurfalla J>ig sem Eingesprett-
ur. Bibi Nah 111,15 (vberfallen 44,
offuerfalde 50, yferfalla 1644).
ofurgangur m (jfr ofrgangr F,
Y, i anden betydning), efter mnty
overgank m ‘iibergang, iiberfart’,
jfr i da med forskellig (billedlig)
betydning øwergong (ÆB), ower-
gong (Suso), ofjuer gangh (PHelie),
sv pi ouergangir (beg af 15. årh).
og heingia |iau vppa Ofurgang
Musteresins/ Bibi l.Mac XIV,48
(Vmbgang 44, Omgongen 50, Vm-
gaung 1644).
ofurgefa vb (M) i betydningerne
‘overgive’, ‘forlade’. Mnty over-
geven, da præt øwergaffwe (ÆB),
offuergiffue (HermWeig), sv præs
owergiffwer (1420). Jfr ofurfå, yfir-
gefa.
aller hluter eru mier ofur gefn-
rr (!) af minum fodur/ NT40
Matth XI,27 (vbergeben Luther,
giffne 1531), ofurgefner/ Gu<Sspjb62
C IV r., ofurgiefner EP81 D IV r.,
ofurgiefner Bibi Matth XI,27 (j
Valid giefner 1644) |[ Enn {x> var
hann samt suo ofurgiefinn oc
forblindadur/ PassC59 B I v. (ver-
stockt 1539, excæcatus et obdu-
ratus 1540) || sem ofurgiefinn oc
stadfestud er/ PassC59 E II r.
(conflrmata est 1540) || Og nær
ed DROTTIN Gud Jrinn ofurgiefur
{rier {)ær/ Bibi Deut VII,2 (fur dir
gibt 44, giffuer dem for dig 50) |[
Puiat Jreir ofurgaafu sijna Forstade
og sijnar Eigner/ Bibi 2. Par XI,14
(verliessen 44, forlode 50).
of urlast n. Mnty overlast f,
da offuerlasth (ChrPed), offuerlast
(HermWeig), sv bfverlast (LPetri),
no owerlasth (DN 111,1121, Sta-
vanger 1529).
hliotum myckla eymd ad lyda
Ofsokner Ofurlast ok {rreyngingar/
GR79 Y V v. (wy lide armod/ for-
følgelse/ offuerlast 1543, miissen
gros armut leiden/ verfolgung/
vb er trang 1535).
ofurmakt f. Mnty overmacht f,
da ofjuer macht (Rimkr), sv offuer-
makt (1403 gi afskr). Jfr yfirmakt.
veitt er nu yflr oss vatzins flod/
og velltunzt suo i haurdum mod/
af ofur makt/ vpp fylla. Psk55 E
V r. || Eigi medur neinnre heiptar
girnd/ Og ofur makt/ MT58 Bb
III v.
ofurmåta adv (V, L, fra Sorla
saga sterka). Mnty overmate f, da
owermodæ (Fragm), offuermaades
(HermWeig), sv ofjuer måttes (beg
af 16. årh), adj owermathas (Suso).
Jfr yfirmåta.
Petta er eitt miøg ofurmata
agiætt epterdæme/ SummNT89 N