Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 57

LV
ord som for eks carbunculus m og smaragdus m (eks ved adamas)
er udeladt) og cedrustré n, -vidartré n, -vidur m, cypressustré n,
-vidur m, granat(a)epli n, granatatré n, heberdré n (tyskpåvir-
ket form), kastaneutré n, korianderfræ n (tyskpåvirket form),
platanustré n, -vidur m.
3. Låneord, der næppe har været brugt udenfor snævrere
kredse. Hertil hører også ord, der synes at være individuelle
(norske ord hos Oddur Gottskålksson, jfr s. LXXXVIII). Hos
oversætterne kan et tysk eller dansk ord fra forlægets tekst
let flyde dem i pennen, uden at det kan betragtes som bevis
for, at ordet i nogen større udstrækning har været brugt i
islandsk (for eks fristadur m). Særlig grelle eksempler er de
slaviske oversættelser i GL50, hvis ord ganskevist i regelen op-
tages her, men ikke ellers med nogen ret kan anses for at være
belagt i islandsk. Også om andre oversættelser gælder det, at
man må være på vagt overfor ord, der kun er belagt et enkelt
sted, særlig hvis de er overtaget direkte fra forlægene.
4. Låneord, der må antages at have haft en vid udbredelse
i sproget. Deres kendetegn er: de bruges ofte, også i tilfælde
hvor forlægene har andre ord, og de kendes også fra senere
islandsk talesprog. Til denne klasse hører de fleste af de i ord-
bogen optagne ord.
Følgende mindre grupper kan udskilles:
a) Oversættelseslån. Ekss: borddiskaflensari m, ritnings-, ritn-
ingameistari m, skodunarbraud n, skodunarspil n og undirborg f.
b) Gamle islandske ord i ændret betydning under fremmed
påvirkning. Ekss: draga vb, hrop n, list f, skina vb, tefja (?) vb og
piggja vb.
c) Fremmedpåvirkede (bøjnings)former. Ekss: Danmarks gen,
deydi præt, dodi m (kun grafisk?), får præs, mann nom m, pakk
f og pann pron.
De mindre kendte låneords form er ofte vaklende, da de for-
skellige oversættere ikke har gjort sig nogen klar forestilling
om, hvordan sådanne ord burde gengives, jfr for eks ametist,
-tyst eller -tistus m, dekret n og dekreta f, fraktur m (?) og /fak-
tura f, vaktal, vaktel m og (dat pi) vakteler.
Flere fremmed- eller låneord er heller ikke uden videre gledet
ind i det islandske bøjningssystem, og som det fremgår af 1.—2.,