Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 50

XLVIII
mus fra latin til islandsk, døde, lod sin bog trykke på dansk
og sende til Island i 1546, kunde tyde på, at han regnede med,
at de islandske præsters kendskab til dansk var større end til
latin. At lærde Islændere imidlertid stadig beherskede latinen,
viser det forhold, at den eneste trykte bog fra det 16. årh, der
henvender sig til et publikum udenfor Island, Arngrimur Jons-
sons Brevis commentarivs de Islandia, Kbh 1593, er skrevet helt
på latin, og at latinske skrifter stadig blev læst og oversat.
Låneordenes stilistiske og sproglige karakter, ekscerperingen og
teksternes gengivelse i ordbogen, låneordenes ortografi og til-
pasning til det hjemlige sprogstof.
Det 16. århs trykte islandske litteratur er forholdsvis få
mænds værk og består næsten udelukkende af oversættelser af
bibelske og kirkelige skrifter, hvor idealet for oversætterne har
været at gengive de udenlandske forlæg korrektest muligt. Det
litterære sprog, vi møder her, er derfor ikke nogen naturtro
genspejling af dette århundredes talte islandske sprog. Uafladelig
støder man på fremmede stilelementer i ordforråd og syntaks,
og sproget har ikke mange mindelser af sagastilens klare, enkle
og jævne sprogbrug, men alligevel er stilen ikke uden ældre
hjemlige forudsætninger. Den første af oversætterne har, som
Jon Helgason har gjort opmærksom på1), i sin oversættelse af
NT, der blev grundlaget for den følgende tids religiøse litteratur,
lagt et solidt kendskab for dagen til ordforrådet i det 13. og
14. århs religiøse litteratur. Hans stil er påvirket af disse år-
hundreders katolske skrifter. Ordvalget er præget af den kir-
kelige tradition, og sætningsbygningen bærer ofte den lærde stils
præg med talrige efterligninger af latinsk sprogbrug, såsom over-
dreven brug af præsens participium, interrogative pronominer
med relativ funktion, passiv brug af verbernes s/-form osv.
Man mærker derimod ikke så meget til påvirkning fra middel-
alderens gamle profane litteratur.
De første reformatoriske litterater, der var opvokset i den
katolske kirke eller i dens umiddelbare nærhed, brugte natur-
ligvis, som tilfældet var med Oddur Gottskålksson, hvad de
*) Jfr MåliB å nyja testamenti Odds Gottskålkssonar pg. 196 ff.