Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 495
385
Messum/ vigilium/ Artijdum/ j
vigdu vatne/ Sallti/ Ellde/ Palm-
um/ SU76 E IV r. || Eigi woru pau
Predikunarhus/ helldur Messuhws/
Daudra manna/ Bad er/ Vigiliu
hus/ Bibi form Dan P I v. (Vigili-
enheuser 44).
vikt eller vigt f (Sil, SIII, L, M,
jfr F og V: vekt). Mnty wicht f
(wichte, wechte n), da wæct (AM187),
sv wikt (1345 yngre afskr), vakt
(ca 1450), no vect (NgL II pg. 482,
Bergen 1277, jfr F), nyno vekt og
vikt (se Aasen: Vegt, Vigt).
Rett Vog og Mæler er af Drottne/
og allar vijgter eru hans verk.
SO80 E II r., Og allar Vikter eru
hans verk. Bibi Prov XV 1,11 (Vnd
alle Pfunde im sack sind seine
werck. 44, Oc alle Laad i sæcken
ere hans gerning. 50, og øll Pund j
Secknum eru hanns giørningar
1644) || Enn hyggner menn vega
sin ord/ med Gulluikt. JS80 F
III v., med Gulluikt. Bibi Sir XXI,
27 (mit der Goldwage 44, met en
Gulduect 50) || Siclus var Silfur
Peningur at wikt halfur Eyrer
Silfurs Bibi Gen XXIII,15 margin
(“ein gewichte” 44) || Sia/ pa
fann huør eirn sijna Peninga/ ofan
a j sijnum Seck/ med fullre vigt/
Bibi Gen XLIII,21 (mit volligem
gewicht 44, met fuld vect 50) ||
Enn pessar Ennisspeingur sem
hann epterbadst/ vogu epter riettri
Vigt Busundrud og siø Hundrud
Secel Guils/ Bibi Jud VIII,26 (am
gewichte 44, effter vecten 50) ||
Enn Vikten var vppskrifud øll a
peim tijma. Bibi Esdr VIII,34 (das
gewicht 44, vecten 50) || Hann
sem giørde Vindenum sinn Viktar
punga/ og sette Vatnenu sinn
vijsann mæler. Bibi Job XXVIII,
25 (sein gewicht 44, sin vect 50) ||
eta Brauded epter Vikt/ Bibi Ez
IV,16 (gewicht 44, vect 50) || Med
Vogum og Viktum rongum/ Psb89
V VIII r. || huoriar (kann skie)
virdast ad Vigt og Mæler liettare/
Antidot97 B II r. m. fl.
vikta eller vigta vb (SIII, jfr F
og V: vekta), dannet til sb vikt
(qv.v.). No præs vækter (DN V,
342, Oslo 1390, jfr F), nyno vikta
(Ross: vigta)\ da og sv kender
tilsyneladende ikke formen, og der
er derfor grund til at tro, at den
er opstået i no.
Betta allt saman vel vicktad oc
gloggliga yfuer skodat vpptendrar/
eykur / oc efler vora tru margfalldig-
anna(I). CP46 A IV v. || Vijs-
domurenn er hærra viktande enn
Perlur. Bibi Job XXVIII,18 (zu
wegen 44, at veye 50) || Bar fyrer
skulum vier ecke pennann Lærdom
hid allra smasmugligasta medvorre
Skynseme meta eda mæla/ vega
eda vigta/ SE98 L VIII r.
vinber n, se vindråfa.
vind i interjektionen 6 vind 6
våk, se våk.
vindrufa f. Mnty wtndruve (-dru-
fele) f, -dråf (-dråf el) m, da vindrue
(1514), pi vijn druer (1524), sv
windruffwa (1526). Jfr pråga.
Friosamlig mun piin husfru/ hia
pier vera/ sem viindrufu vidar
trie/ pad vel kann bera. Psk55 B
V r. (Fructsommelig skal oc din
Hustru være/ Som it Vintræ mange
vindruer mon bære Palladius Dan-
ske Skrifter IV,383) || — Ellers ofte
gengivet med vinber n (F, V, SIII),
der næppe kan betegnes som låneord,
skønt det svarer til mnty winbere /,
da vinbær (Suso), sv vinbar (1400—
25), no dat pi vinberium (DN X,9,
25