Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 111

A
ablåt n, se aflåtsbréf.
ach interj. Mnty ach, da ak,
ach (1626), sv akh (hos Soderwall
kun fra Suso, ca 1500).
(Ach/ Vei/ Yei ]>ier) Bibi Ez
XV1,23 ((Ah weh/ weh dir) 44,
(Ah ve/ ve dig) 50) || Ach. Drott-
enn/ Åminn95 Air.
achat m (?). Lat achates m, gr
åxccrris m (egentlig stednavn), mhty
achates, achat m, hty achat, da
achates (Harpestr), achat (1550).
I J>eirre (iridiu (rød)/ Lyncurer/
Achat/ Ametistus. Bibi ExXXVIII,
19 (Achat 44, en Achat 50) |[ I
Jmdiu/ Lyncurer/ Achat og Amet-
ist/ Bibi Ex XXXIX,12 (Achat 44,
50).
adamas m. Lat adamas m, gr
åSaaas m, da adamas (A.ær en goth
steen. Harpestr), sv adamas (A.ær
mins hiærta mop, Codex Holm
A 34) og adamant (1561), lånt fra
de oblikke former. Jfr demant.
Gull og Adamas kann ecke
ad jafnast vid hann/ Bibi Job
XXV 111,17 (Gold vnd Demant
44, Guld oc Demant 50) || Synden
Juda er med Jarnstile/ og med
huøssum Adamas skrifud/ Bibi
Jer XV 11,1 (mit spitzigen De-
manten 44, met skarpe Demante
50) || suo hart sem eirn Adamas
Bibi Ez III,9 (11,19) (Demand 44,
Demant 50) || med Sardus/Topas-
ius/ Adamas/ Turkis/ Onix/ Jaspis/
Saphirus/ Carbunculus/ Smaragd-
us/ og Gull. Bibi Ez XXVIII,13
(Demanten 44, Demanter 50).
adskiljanleiki m ‘forskel’ (Sil),
substantivdannelse til adskiljan-
ligur (jfr adskiljanleikur). Da sb
adtskiel (1530), atskilneth (Dipi
Chrl), atskijlning (1497), atskilling
(1458), atskilielse (1514), atskille-
lighed (ChrPed II), sv atskilnaper
m. fl. former (Suso, ca 1425),
atskilning (ca 1450) (jfr alskilningur
M), atskililse (ca 1425).
J)a er nærsta mickill atskilian-
leike a millum Moyses oc Christz
lærdoms. CP46 O III v. (en stoer
vnderskedning 1540, gar ein groth
vnderschedt Magdeb36) || Huer
atskilianleike er nu a mille natur-
ligs Laugmals/ og j>ess sidsemdar
Laugmalsins edur Tiwbodordanna?
MT58 Dir.
adskiljanleikur m ‘forskellighed’,
substantivdannelse til adskiljan-
ligur, jfr adskiljanleiki.
fyrer adskilianleik yferlitanna
Bibi form Ps Qq III r. (durch die
gestalt 44).
adskiljanligur adj (F, V, Sil, M:
atskiljanligur) i to hovedbetyd-
ninger: 1. ‘adskillelig, som kan
adskilles’, 2. ‘adskillig, forskellig’,
og oadskiljanligur ‘uadskillelig’.
Må, også i betydning 1., betragtes
1