Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 254

I
144
greyselig/ GL58 C II v. (Det fierde
roffte han græselig Brandt og Hel-
weg 1,147).
grot m (?). Mnty grote m, da
groth (1403), sv grot (1401). Jfr
groten i Worterbuch der Miinz-
kunde.
Huer einn E>assara(!) peninganna
hefer verit suo godur/ sem Jmr
skilldingar lybysker eda suo sem
einn eingelskr stotare/ huat sumer
kalla grot HistPS8 K III v. (4- 26).
grua vb (M), brugt upersonligt
med personen i akk eller dat.
Mnty gråwen (med akk og dat
personæ), da grue (RomDigtn III),
sv gruffwa (ca 1450).
at hann gieck }>adan og kom til
sinnar fostur Jardar/ og kendi
J>eim i Jieirra samkundu husum/
suo at J)eim gruadi og sogdu/ NT40
Matth XIII,54 (das sie sich ent-
satzen, Luther, at de forwndrede
storlige der paa 1531, so at |>eim
hnyckte vid Bibi) || jieirra Konunga
skal grwa fyrer J)ier/ Bibi Ez
XXXII,10 (vnd jren Konigen
sol fur dir grawen/ 44, oc deris
Konger skulle grue for dig/ 50) ||
Eg sie j Israels hus/ fyrer hueriu
mig grwar/ J>ui Ephraim dryger
J>ar Horaner/ Bibi Os VI,16 (da
mir fur grawet/ 44, for huilcket
mig gruer/ 50).
grubla vb, kan i nedenstående
eks næppe identificeres med grufla
‘kravle’ (F, V) (i nyisl udtalt med
-bl-), men må antages at stamme
fra nty grubeln (gruvlen), da gruble
(verbet dog ikke optegnet i da før
Moth: gruble i), sv grubbla (1634).
J>ar skulum vier ecke med vorre
Skynseme/ eda fanytre Forvitne j
grubla nie epter grenslast / EnchirOO
Oo VI r.
grund f (?), gengiver da grund
(isl grunnur) i en slavisk overført
tekst. Jfr grundur.
af hiarttans grund oss bygga (!)
GL58 Bliv. (aff hiertens grund
oss trøste Bruun 1,28).
grunda vb (F, Y; ordbøgernes eks
fra Gisla saga bør slettes, jfr KonråS
Gislasons udg 1849, pg. 1335, sam-
menholdt' med Finnur Jonssons
udg 1929, pg. 46, varianten til
linje 19—20). Mnty grunden, da
ghrwndhæ (Rimkr), sv grwnda (ca
1525). Jfr utgrunda (og eks fra
Bibi Sir XXIV,38 nedenfor).
eg stunda og grunda GR79 J V v.
(mit hierte tencker og betracter
1543, mein herz tichtet vnd tracht
1535) || Sa hefur alldrei nockur
verit at jiat haft vtlært/ og mun
alldrei vtlært verda/ saa jiad kunne
vt ad grunda/ JS80 G II r., sa J>ad
kunne vt at grunda/ Bibi Sir
XXIV,38 (der es ausgriinden moch-
te/ 44, som skal kunde vdgrunde
hende/ 50, sem mun fa hana wt
grundad. 1644) || £>a nockrer Menn
i Logriettu toku til ad grunda Jiad
og skoda/ Andsvar95 C II v. || jjui
ad omoguligt er/ ad mannlig
Skynseme hun kunne ad grijpa eda
grunda Guds Verk/ et ct. SE98 H
IV v. || Og J>o ad Menn grunde og
stunde hier vppa leite og ransake
med allre jieirra Skynseme og
skarpuitre Kunnaattu/ SE98 L
VIII v. || Ei helldur ber oss For-
vitnum ad vera/ til ad ransaka og
grunda Jiad heimuglega hulda Raad
Guds/ EnchirOO Nn VII r. m. fl.
grundlaus adj, jfr grunnlaus.
Ty grundlos (mhty gruntlds), da
grundløs (1497), sv grundhløs (ca
1430). Se grundur.
O jiu Almattuge Gud hier kiem