Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 80

LXXVIII
buksorg f, kettari m, såluhirdari m, sålusorgari m og talsmann m.
Flg låneord fra reformationskampen hører også hertil: kalvin-
ist(H) m, lutheriskur adj og svermari m.
Mange af låneordene fra middelnedertysk synes at være rene
modeord, ord, der uden at betegne egentlig nye ting eller
begreber og uden tilsyneladende at afhjælpe noget egentligt
ordsavn er fulgt med den øvrige strøm af låneord. Som udtryk
for tendensen til at bruge modeord må i hvert fald delvis de
mange ord med præfikserne for- og bi- betragtes. Præfikset for-
er i flere tilfælde gammelt i islandsk, i andre tilfælde indlånt
(jfr artiklen for- s. 72 ff). Præfikset bi-, der i de islandske tekster
især i de nyere og mere litterære ord også træffes i formen be-,
overensstemmende ikke blot med mnty, men også med de skan-
dinaviske sprog (jfr s. LXIV f), synes ikke at have været pro-
duktivt i islandsk, og bi-, be-ordene er alle lånt i deres hele
form. Hovedstammen i verber som bifala, bigera, biginna,
biskerma, bitala og bivara findes ikke tidligere i islandsk i nogen
tilsvarende betydning. Bi-ordene stammer fra middelnedertysk,
men er uden tvivl i regelen gået over norsk og dansk, jfr at
bifala for eks har dobbelt præteritumsform som i dansk, og at
en stor del af ordene kan påvises i norsk, hvor præfikset også
kan have formen bi- (jfr s. LXY). Mange af Zu-ordene er, for-
uden at være rene modeord, af litterær art eller lejlighedsvise
lån. Om bigering f og biskermelsi n se s. LXXXIV.
Af en lignende modebetonet art er også de mange sammen-
sætninger med præpositioner og ofur-. Dette sidste præfiks
bruges til at gengive mnty over- og findes blandt andet i flg
fra mnty indlånte eller efter mnty dannede ord: ofurdådugur
adj, ofurfalla vb, of ur gangur m, ofurgefa vb, ofurmakt f, ofur-
måta adv, of urtroda vb, ofurtrodning f, of urtrodsla f, ofurvald n og
ofurvinna vb. En del af disse ord har synonyme paralleller med
yfir-: gfirfalla vb (og gfirfall n), yfirgefa vb, yfirmakt f, yfirmåta
adv, yfirtroda vb, yfirtrodning f, yfirtrodsla f og yfirvinna vb.
Disse sidste ligner højtyske former på iiber-, mens o/ur-formerne
især svarer til middelnedertyske og østnordiske former, hvad
der dog ikke er ensbetydende med, at ord, der kun findes med
præfikset yfir-, som yfirblifa vb, yfirfara vb, yfirfljotanligur adj,
yfirlåta vb, yfirskrift f og yfirvega vb, ikke godt kan være over-