Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 459

349
mig angra. Psb89 N II r. (vnd stets
puche vnd trotze Wackernagel pg.
532) || Tratz sie ydur ollum saman/
LikprécL98 G VII r. (Sed uæ uobis,
1548) || enn f>eir Christnu munu
trads fyrer jæirra J>ack(t) blijfa og
eilijflega sæler og Saaluholpner
verda. HuggBOO J VI r. 11 og vita
ad Jaeirra Oviner munu trads fyrer
sinn Yilia verda Fotskør Christi
Fota vm sijder. HuggBOO K IV r. ||
Trads bæde Diøfle og Dauda/
HuggBOO N V r. || }>a munum vier
bioda Diøflenum Trads ad snerta
minsta Haar a voru Høfde. Trads
Daudanum/ ad hann skielfe oss J>a
eda hræde. Trads Sottum og Siuk-
domum/ og øllum Motgange/ ad
|>eir giøre oss minstu Hiartasorg/
ef Jieir gieta. HuggBOO Bb Ir. ||
Huad f>a lyster J>a Jsora J>eir ad
giora/ og tratz ad nockur dirfest ad
seigia J>ad sie oriett/ PassO0 F IV v.
(tradz at nogen taar sige det er
wret/ 1556 F VI v., trotz, wer es
jnen wolte unrecht geben 1545,760,
21).
tråtsa vb (V: tråssask). Ty
trotzen, da tratze (1540), tradse
(Tausen), tradze (Pallad,HermWeig,
1550), sv verbalsubstantiv trotzan
(1541). Jfr tråts.
Ofdryckian giører galin Afglapa
enn galdara/ ad hann tratzar og
skualldrar/ allt [>ar til hann verdur
beygdur/ sleiginn og særdur. JS80
H VIII r., ad hann traazar og
skualldrar/ Bibi Sir XXXI,39—40
(XXXII) (trotzt vnd pocht 44,
tradzer oc pucker 50, trassar og
skualldrar 1644).
tråtsugur (trådsugur) adj. Mhty
tratzic, hty trotzig, da pi Iradtzuge
(1556), tratzige (1550), traadsig
(1570). Jfr tråts.
Nu er J>etta ein oheyrelig/
tradsug/ og ofmijkel Dirfska/ SE
98 K VI r.
tréliakl n (F, SII, L). Mnty
triackel (eng theriac, fra theriaque,
lat theriacum n), da tiriac (1577),
theriack (Hegelund), theragelse
(1577) m. m., sv tyriack (OPetri),
treakilse (beg af 16. årh), no treakal
(DN 111,344, Tønsberghus 1365).
I isl, ligesom i no (jfr Torp under
treakel) og sv dial (trdakel), med
folkeetymologisk tilknytning til
ordet tré n. Jfr lyriak.
Jesus Christus Guds Sonur/ hann
er }>ad Heilsusamliga Antidotum/
J>ad er su hialpar Lækning/ {>ad
dyrmæta Tyriak/ edur Triehakl/
Likpréd98 G VI v.
trciskur adj. Da tresk (ChrPed),
trersk (1550), tredsk (1589 Samme
tekst som foregående), sv presker,
tredzsk (1501), no treisk, fær treiskur.
Hellquist anser (med Noreen Vårt
språk IV pg. 103) ordet for at være
lån i nordisk fra mnty *drélsch, der
skulde være blevet omdannet (i
forlyd) efter etymologisk identiske
nordiske former svarende til fsv
tryzker, oldisl priozkr. F & T og
Torp forklarer ordet i da og no
dels som lån fra nty trérsch, dels
som omdannelse af mhty tretzic.
Det kunde synes rimeligt at an-
tage Noreens forklaring, men or-
det lader sig i da, med betydningen
‘astutus’, lettest forklare som lån
fra nty trérsch. Med hensyn til be-
tydningen står treiskur i eks neden-
for nærmest fær og no (‘stædig,
trodsig’).
Enn nu er Verollden orden so
treisk og hardhnockud j jjessu/ ad
hun vill nu ecke leingur openbera
Lausn taka/ ecke Skript nie Vm-