Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 348

238
(GkS126), waff ladelige (Tausen), sv
adv waflatlika (ca 1450).
ad Jjola O aflatanligu synda
brotz menn/ Psk5S F I v. || Cheru-
bin og Seraphin/ Syngia J>ier hatt
lof med o aflatanligre raust. MT58
R IV v. || jntt oaflatanliga erflde
Bænabok76 E VII v. || med oaf-
laatanligre Bæn Bibi Ps XXXIV,6
margin (on ablassen 44, aan Af-
laats 1644) || med oaflatanligre
Roddu seigande Grall94 Y III r. ||
Diofulsins Art og Edle/ og oaflat-
anlig Astundan/ Åminn95 E III v.
oart f, se art.
oblkvæmiligur adj, se bikvæmi-
ligur.
obivisaøur perf part, se bivisa.
oblåta f (F, Y, L). Miat oblata f,
oldeng oflate, mhty oblate f, oblat
n, mnty oblate i, da offlæth, aufjlad
(1483), obledet (ChrPed), sv offlethe
(ca 1530), pi ablater (1594).
Hier taki Presturin/ Patinuna
med Oblatunum/ AH55 C V r. ||
Efter jsetta ma han bikuæmiliga
vpplypta eine Oblatune AH55 C
VI r. || huern Christum Gud og
mann krossfestan og vppuakinn af
Dauda Presturinn hefur j)ar nu
handa aa mille jnnelucktann j J>a
forn og braudz oblatu/ LV75 A
VIII r., Oflatu/ LV99 A VI v. ||
ad Menn toku eina vijgda Oflaatu
geymdu hana j Hwskorne er jseir
kolludu Monstransium/ SE98 D
111 r.
oeøla adj, se edla.
of alskur adj, se falskur.
ofeilanliga adv, dannet til det
lånte vb feila (qv.v.), jfr åfeilinn
adj ‘ublu, fræk’ (V, SIII) og
éfeilni f (SIII).
hun greip til hans og kyste hann
ofeilanliga/ SO80 B VIII v., Hun
greip til hanns/ og kyste hann
ofeilanliga/ Bibi Prov VII,13 (vn-
uerschampt 44, -wbluelige 50, o-
bliuglega 1644).
oflåta f, se oblåta.
ofordjarfaøur perf part, se for-
djarfa.
oforgengiligur adj, se forgengilig-
ur.
oforlikanligur adj, til forlikan,
-un (qv.v.). Da pi wforligelige
‘stridbare’ (1550).
Item/ jiar Madur hefur oforlijk-
anlegt Haatur (!) til Naungans.
BL99 P III v. (vnuersohnlich
Aum97 M III r.).
oforliktur perf part, se forlika.
oforrétta vb. Mnty unvorrechten
‘im rechte kranken’, da vforretthe
(naar vmilde tiranner oc skakke
ville vforretthe dem met offuerlast
ChrPed 1,308, 1515), sv vforråtta
‘fororåtta’ (1406, 1440).
hann mun dæma og vrskurda
hyggeliga og med Speke/ enn jio j
Otta Drottins/ og onguan mun
hann oforrietta j nockurn maata/
HP97 Zz IV v.
oforséd (perf part) adj n som
adv. Mnty unvorsen(e) adj og un-
vorséndes adv, da wforseet (1528)
og vforseendi(s) (1540, Huitf),
sv oforsedher (1440).
J>ui huat oss tijl legzt/ j)a legzt
oss ]aat tijl o leitad oc o forsied/
CP46 Hh II v. (vatleet/ oc oss v
forseendis 1540, vngesocht/ vnde
vnuerseendes Magdeb36).
oforskuldaø (perf part) adj n
som adv, se forskulda.
oforsoktur perf part, se forsækja.
oforvarad (perf part, jfr vb
forvara) adj n som adv. Mnty
unvorwaret, da vforwaret (1460), sv
oforwaradher (1440).