Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 306

196
kann onguann kuittann at seggia(!)/
vtan madurinn vidurkenni fyrst
sina sauk/ £>uiat vti iatningunne og
skriptar gongunne verda menn
afleyster og kuiter sagder/ MT 58
O II r. |[ Nu ef Jju finnur oc for-
nemur jjinar synder/ oc vidur kenner
J>ær/ villder oc giarnan kuittur vera
vidur J>ær hinu saumu/ PassC59 F
II r. || kuittur at blijfa/ LV75 E
I v., kuittur LV99 E V v. (bliffue
. . . quit LV70) || Eg er sa same
vondur skalkur og Myskunarlause
jbenare j Gudspiallinu/ huerium
Kongurinn hans Herra fyregaf alla
skulldina/ og gaf honum kuitt fyre
eckirt mykla hæd peninga/ GR79
G III v. (oc skenchte hannom
forgeffues een stor sum peninge
1543, vnd frey vmb sonst schen-
cket ein grosse summa gelts 1535) ||
Epter t>ad skulu J>ier snua aptur/
og vera kuitter fyrer DROTTNI/
Bibi Num XXXI1,22 (vnschuldig
44, vskyldige 50) || Huer sem hefur
laanat sijnum Naunga nockud/ J>a
skal hann giefa honum J)at kuitt/
Bibi Deut XV,2 (der sols jm er-
lassen/ 44, da skal han giflue han-
nem det quit/ 50) || Vm allt J>etta
skulu J>eir hier epter kuitter vera/
og slijkum frijheitum skulu {>eir
hallda ætijd obrigdanliga. Bibi
l.Mac XI,36 (gefreiet 44, fri 50) ||
So leinge hallda ]>esse Mord brief/
ad Jon hafe geingid med Ruinu
Oleystur og Okuittur/ enn J>o
alldrei aklagadur af nockrum
Manne/ Andsvar95 B II v. ||
Enn Truen kienner oss/ huornenn
vier verdum kuitter og lauser vid
Syndernar. BL99 F III r. (der
Siinden quit vnd losz Aum.97 E
IV r.) || fyrer huofn alleina eg verd
laus ok kuittur vid mijnar Synder.
BL99 G V r. (meiner Sunde . . .
quit vnd losz Aum97 F III v.) ||
med huoriu J)ær kunne/ kuittar ad
verda og frelsast fra Jmilijkre
])eirra Hiartans Sorg og Angist.
PassOO B III r. (forløsis oc be-
frelsis fra saadan angist 1556 B
II r., von soleher angst . . . ledig
werden 1545,736,35) || J)a er eg
visselega kuittur/ og frij fra mijn-
um Syndum. PassOO B V v. (quit
oc fri fra mine synder 1556 B IV v.,
von meinen siinden ledig und bloss
1545,738,25) m. fl.
kæmeistari m (V, Sil, M). Vo-
kalen æ i dette ord findes først
i kækimæistara (Dipllsl IV pg. 409,
Holar 1430) ved siden af keyki-
(Dipllsl IV pg. 425, Holar 1430)
i et norvagiserende isl diplom,
æ-formen kan forklares som op-
stået ved en substitution: isl kss-
for no kø- (med palatalt k, som for
eks no kjøla, isl kæla). På samme
måde kan kæmeistari svare til den
no form kjømeister (se Aasen Kjøk-
meister). Ordet er af ty oprindelse.
Mnty kokemester(e), kokerimester(e)
m, hty kilchenmeister, da køgæmæ-
stæræ (1377), sv koghemåstare, kbya-
mestare (1441), no bl. a. køke me-
stere (DN XI,110, [Jonkoping
1404?]) og (daniserende?) difton-
geret køygæmesther (DN V,906,
Oslo 1479, jfr Seip Låneordsstud
II Pg- 127).
hellit nu aa/ ok færit Kæmeist-
aranum/ ok Jjeir færdu honum/ enn
]sa kæmeistarenn smackade vatnit
NT40 Joh 11,8—9 (dem Speise-
meister . . . der Speisemeister Lu-
ther, køgemesteren . . . køgemeste-
ren 1531), kæmeistaranum/ . . .
kæmeistarinn CP46 F VII r. (køge-
mesteren . . . køgemesteren 1540,