Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 494

384
sv vidherstyggeliger (1487), jfr fsv
vidherstyggias. Jfr isl styggiast vid
e-n og e-u (F, V).
So seiger DROTTIN Endur-
lausnaren Israels/ hans hin Heilage
til fyrer litinna Salna/ til pess
vidurstyggeliga folksins/ til pess
Pionsins sem a medal Yijkingianna
er. Bibi Is XLIX,7 (zu dem Volck/
des man grewel hat/ 44, til Folcket/
som mand haffuer verstyggelighed
til/ 50, til folksins sem menn hafa
andstygd a/ 1644) || So pad marger
munu hneykslast a honum/ af pui
at hans Asiona er vidurstyggeligre
helldur enn annara manna/ Bibi Is
LUI,2 (heslicher 44, wsynligere 50),
af ])ui ad hans Asiana er vidur-
styggeligre/ helldur enn annara
Manna/ HP97 S V r. [| Alit hans
(Sonar mijns) mun vera vidur-
styggeligra helldur enn annara
Manna/ HP97 S VII r. || Hann
mun verda so osyneligur/ bæde af
Hrellingu Hugarins/ og Benium og
Saarum Lijkamans/ ad hann mun
vel meiga virdast sa Ofrij daste og
vidurstyggeligaste allra Manna.
ibidem |1 Sannarliga pu varst eitt
ohreint/ saurugt og vidur stygge-
ligt Sæde/ Speigell98 A III v.
m. fl. || — Derimod: Giøred ecke
ydar Saaler saurugligar/ Bibi Lev
XI,43 (zum schewsal 44, verstygge-
lige 50, vidurstyggelegar 1644).
vidurstygging f (jfr vidurstyggi-
ligur), efter former som da ver-
styggelighed (1524, 1550), verstig-
gelse (1514), sv vederstijgningh
(1506).
og peir munu aullu Hollde ad
vidur Styggingu verda. Bibi Is
LXVI,24 (ein Grewel 44, en Ver-
styggelighed 50, ad andstygd 1644).
vifllengjur f pi (V, SIII). Måske
fra nty wefeling, weveline f ‘diinne
geteerte stricke, welche von dem
bord des schiffes bis zum obersten
topp der bramstengen durch alle
wanttaue geschoren werden . . /
(Kluge Seemannssprache pg. 828),
wevelinen (Versuch eines bremisch-
niedersåchsischen Worterbuchs V,
247), mhty wifelinc m ‘grober
zeug’, hty webelinge, webeleine f
‘strickleiter an den masten’, afledt
af vb wevelen ‘zwischen die haupt-
taue einflechten’ (jfr hty webeling
m ‘wankelmiitiger mensch’ (Lu-
ther) til vb webeln), holl weveling,
da wefjling ‘(rimeligvis) snor til
rebtrin på vanter’ (1657). Betyd-
ningsovergangen i det isl ord vil
i så fald være af samme art som
i isl vafningar, da væv, forviklinger,
Einn Ogudrækinn madur/ ef
hann hefur i borgun geingit/ og
hefur viuileingiur i framme ad
hann korne sier par vndan/ hann
mun ecki sneida hia straffinu JS80
H III v., og hefur Viuileingiur i
framme Bibi Sir XXIX,26 (vnd
gehet mit rencken vmb 44, oc
bruger finantzer 50).
vigilfa f (F: vigiliudagr, V, L).
Lat vigilia, jfr ty vigilienhaus
(1544), da pi vigilier (1570), sv pi
vigilior (1403).
Klaustra lifnadur/ Muka hrein-
lifi/ Tijda lesningar/ Messur/ Vigil-
iur/ Pilagrimsgongur til helgra
stada/ LV75 A IV r. (form),
Vigiliur/ LV99 A III v. || af
Pauans Messum vigilium/ og ollum
odrum manna setningum/ LV75 S
I v., Vigilium LV99 T VII r.
(vigilier LV70) || Peirra Riddara-
skapur/ hann er kominn j aa
kalle Heilagra manna og helgi-
doma/ vokum/ fostum/ aheitum/