Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 125

15
skyttari, daglaunari, dagveljari,
diktari, fuglari, kramari, leirkerari,
-makari, målari, mangari, -pottari,
prédikari, prentari, skipari, skradd-
ari, snikkari, steinhoggvari, stein-
klappari, steinsntdari, teiknautpyd-
{ari, uthropari, vakiari m. fl. Disse
ord er dels af denominativ, dels af
deverbativ art.
En stor del af de indlånte nornen
agentis-ord på -ari er tillige afled-
ninger af indlånte verber, så at af-
ledningerne i vid udstrækning må
skønnes at have fundet sted alle-
rede i de långivende sprog. Af
sådanne nomina agentis kan næv-
nes bl. a. (foruden enkelte af de
ovenfor forekommende): åklagari,
foraktari, fordjarfari, fordrifari, for-
eg dari, forlikari, forljågari, forræd-
ari, forslandari, jagari, krenkjari,
plågari, spéari, spilari, (med)pcnari.
Et enkelt ord af denne gruppe
er i hvert fald formelt denomina-
tivt: forsmånari (til forsmån f, ikke
til forsmå vb, men måske ved ind-
virkning fra småna vb, der imid-
lertid først er optegnet hos Bjorn
Halldorsson).
Af ord, der er blevet betragtet
som islandske dannelser, således
at de ikke er medtaget i det flg.,
skønt nogle af dem har tydelige
paralleller i andre sprog, kan næv-
nes: blodhefnari (Bibi Deut XIX,
6), blddskammari (Confir96 E
VIII r.), drottnari (Bibi Ps XCVII,
5), freistari (NT40 Matth IV,3), full-
komnari (PassC59 F IV r.), fyrir-
bonari (LV99 V IV v.), gjafari
(HuggBOO P II r.), heyrari (Bibi
Num XXIV,4), heilsugfafari (Bibi
Ps XXVII,1), leirkerari (NT40
Matth XXVII, 7), motstandari (Bibi
Job XVI,9), syndari (Bænabok76
D VI r.), tollheimiari (NT40 Matth
IX,11), iollteklari (NT40 Marc II,
15), uppétari (Bibi Mal 111,11),
upphefjari (PassC59 F IV r.) og
yfirbodari (MT58 L II r.).
-arz-suffikset har været over-
ordentlig produktivt i isl, ikke blot
ved dannelsen af nye ord, men det
har også i en del tilfælde afløst
gamle endelser i -ia- og -an-stam-i
merne, således hirbari (NT40 Luc
11,18), leidtogari (CP46 Aa IV r.)
og læknari (Bibi 2. Par XVI,12)
for ældre hirdir, leidtogi og læknir
og (jfr under de enkelte ord) leib-
sagari og råbgjafari for ældre leid-
sagi og rubgjafi. Jfr også Arabiartf!)
og Arabti.
De her nævnte nomina agentis
på -ari er alle af aktiv art. Mate-
rialet frembyder imidlertid tre
ekss, der alle iflg indholdet må
betegnes som passive (jfr de en-
kelte ord): fangari, plantari og
utsendari for henholdsvis fangi m,
planta f og ‘utsendur’ perf part.
I plantari for ventet planla (jfr
under plantari) kan man måske
se en misforståelse af den da tekst,
men formen kan også være ind-
lånt fra former som mhty phlan-
zære, phlanzare ‘junger geplanzter
stamm, pflanze’. fangari og ut-
sendari kan også skyldes lånefor-
hold, jfr, at et mnty ord som an-
klagere, anklegere kan betyde både
‘anklager’ og ‘anklaget’ (reus), men
er dog snarest at betragte som
“overdannelser” af lignende art
som det af Emil Olson (De appella-
tiva substantiven pg. 50) nævnte
sv solderare (for *soldare), der blot
har ren formel tilslutning til vb
soldera; endelsen -ari har først og
fremmest været anvendt og be-