Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 339

229
dæma Jjeir i allan mata Logligar/
fullmyndugar etc. Apologia92 C V
r. || og aller hans domar eru onyter/
omynduger/ og ad onguo halld-
ande/ Apologia92 C V v. 11 J>a var
Jon Sigmundz son halldin nytur
Madur og myndugur/ Andsvar95
B Ir. || jaa var Jaad gripid af
J>eim/ og strax sidan Dæmt myndugt
med Lofa take. Andsvar95 CIIIr. ||
J>a sia aller heiluita Menn/ ad Jaad
ma ecke myndugt vera i hinu sem
vær Jarættum vm. Andsvar95 D I
r. || vm Aarid Jaa Jaetta brief var
klappad myndugt/ ibidem || Jaa
skule Jaad allt Myndugt Dæmast
huad sem Skrifad er/ ibidem || ei
giort sig sialfan so Onytan Omynd-
ugan og i Banne/ Andsvar95 D I
v. || |>a vita Jaeir ad Menn Dæma 611
Jaeirra brief Myndug. Andsvar95 D
HI r. || ad giora hans Doma og
Vrskurde Omynduga/ Andsvar95
D VII r. || Og skule nu Jaetta
einasta eitt BRIEF/ . . . betur
truast og Myndugra Dæmast enn
allt Jaetta fyrr skrifad/ Andsvar93
D VIII v. || huar fyrer B. Gosk.
hefur fordum Dæmt/ i einum hans
Dorne 611 brief Jons Onyt og
Omyndug/ Andsvar95 E liv. j| I?ui
virtist oss Jaetta brief eckert
Afl hafa/ og omyndugt vera. And-
svar 9 5 E IV v.
mynt f (F, V, fra no kilder, L).
Mnty munte, monte i (lat moneta),
da mgnth (1397), sv mint (1343),
mynt (1373), no akk sing hest form
myntena (DN VIII,128, Bergen
1340).
Synit mier myntina peningsins/
NT40 Matth XXII,19 (die Zinse-
muntze Luther, den penning som
giffuis til skat 1531), myntina
Gudspjb62 O II v., EP81 Q II r.,
myntena Bibi Matth XXI 1,19 ||
helldur/ bad hann Jaa ad lata sig
sia myntina/ LV75 C VIII r.
(Skattpeningen LV99 D III r.,
Mynten LV70) || Og vier giefum
Jaier Magt til ad laata sla eigen
mynt j Jainu lande/ Bibi l.Mac
XV,6 (Miintze 44, Mynt 50) ||
skipaner vmm klædaburd/ vmm
Mynt og adra Jauilika hlute/ Summ
NT89 B IV v. (von der miintze
1548) || Folsk mynt/ BP96 D
IX v.
mynta f, også i myntugras (M),
samme ord som minta (V, L). Mnty
mynte, minte f (hty miinze, af lat
mentha), da myntæ, mintæ (Har-
pestr), sv myntha (ca 1450).
Jaier hræsnarar/ huerier tiundit
myntu Aneth Ciminum/ NT40
Matth XXIII,23 (die Mintz Lu-
ther, mynte 1531), Jaier Hræsnarar/
huerier tiundit Myntu/ Aneth og
Kumen/ Bibi Matth XXI11,23 ||
We ydur phariseis sem tiundit
mynthu gras og ruthu og allt
kalgresi NT40 Luc XI,42 (die
Mintze Luther, mynte 1531), Vei
ydur Phariseis sem tiundit Myntu
gras og Ruthu og allt Kalgresi/
Bibi Luc XI,42.
myrra eller mirra f (V, Sil, L,
M). Gr-lat myrrha f (arab murr),
eng myrrh, oldhty mirre, hty myrrhe,
da myrræ, mirræ (Harpestr), sv
mirra (beg af 15. årh), slétt mirra
er, som eks viser, overført fra ty
schlecht Myrrhen, stacke en mis-
forstået gengivelse af ty stacte(n),
der går tilbage til miat staden,
gr cttockti) f.
at opnudum sinum flår siodum
offrudu Jaeir honum giafer/ guli/
reykilse/ og mirru/ NT40 Matth
11,11 (Myrrhen Luther, mirrhe