Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 58

LVI
mærkes der undertiden en tendens til at bruge ubøjede former,
eventuelt med lejlighedsvis brug af latinsk endelse. Se for eks
(foruden de allerede nævnte balsam, jaspis og kassia) legion
(-on ?) f og n (?), religion f, rusin f (eller n?) og skorpion (-on ?)
m (?). Uregelmæssig genetiv har Pharao m (der ellers hyppigt
forekommer med latinsk endelse), idet genetiv dannes, somom
nominativ var Pharaon (jfr ordbogen), og safir m, hvor gene-
tiven dannes, somom ordet var en ia-stamme1). Ubøjede ad-
jektiver er fri (dog ekss på akk m frian) og sankti, der kun
bruges attributivt ved navne og mere har karakter af et ubøje-
ligt forled end af et adj.
Genusforholdene er i flere tilfælde usikre, dels fordi ordene
ikke forekommer i en stilling, der viser deres genus, dels fordi
de oversættere, der brugte ordene, ikke selv har gjort sig klart,
til hvilket genus de burde høre. Ekss: centener f og n, dekret n
og dekreta f, /raktur m(?) og fraktura f, kunis (kun-?) n og m
eller f (?), miåill m og midil n, pardus m og n (jfr ordbogen) og
registur (ré-) f og n. Andre ord med tvivlsomt genus er: dattel
f(?), kanel m(?), kefer (jfr ordbogen), mandel m, f eller n?,
mastix m eller n?, onich, ongx m(?), rustn f (eller n?), skikkur
m eller skikk n (?), ståt n(?) og statur m(?), triumph m(?). Endelig
kan enkelte ord have eet genus hos en enkelt forfatter, et andet
hos andre. Eks: bifalningur m (kun hos Oddur Gottskålksson)
overfor bifalning f hos de øvrige oversættere (jfr ordbogen).
Også opslagsordenes form kan i flere tilfælde være tvivlsom,
hovedsagelig af to grunde:
1. Hvis ordene ikke forekommer i nominativ, kan man ikke
altid vide, i hvilken grad denne kasus har rettet sig efter det
islandske formsystem. Man kan således ikke vide, om det
hedder landsknekt eller landsknektur. Med hensyn til de fleste
ord, som i akk sg har -al (-ål), -el, -il, -ul, er det tvivlsomt, om
der skal forudsættes en islandiseret nominativ med -II. Med -Il
forekommer for eks: kardinall (-ålll) m, korporall (-åll7) m og
passionall (-åll7) m. Med -l alene for eks: artikul m (jfr ord-
bogens sidste eks) og sikel m (under sekil(l7)). Intet afgørende
eks: gradal(l) (grad-7) m, kamel(l) m, mariall (mår-7) m, origin-
al(l) m og spitall m.
*) Jfr til signet n signetshringur og signetishringur m.