Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 91

LXXXIX
til texti som i no og fær). Sandsynligheden taler for, at disse
former ikke har tilhørt almen sprogbrug, men er at betragte
som individuelle norvagismer.
Af låneord, der er af nordisk eller fremmed oprindelse, og
som er påvist i norske kilder, således at der er særlig grund
til at regne med, at de kan være kommet til islandsk fra norsk,
kan nævnes: alpingis adv, arbeidi n (no arbeide; de oprindelig
fra mnty indlånte ord blandes i da sammen med de til isl erfidi n
m. m. svarende gida former og støtter således forekomsten af
former på ar-, jfr arfida, arfidi (s. LXXXIII), og det er muligt,
at også disse sidste former er kommet til isl over no, selvom
der ikke er påvist tilsvarende former i no; den isl form arbidi
må nærmest opfattes som en berørings- eller overgangsform
mellem arbeidi og arfidi), bal n (den no form bal dog først sent
belagt (Aasen)), bilæli n (no bilæte DN 11,468, Nidaros 1381),
dåndi(s) adj, djåsn n, doppa f (på grund af genusforholdene
antagelig fra østnordisk over no, no pi einar doppor DN 1,321,
[Voss] 1350), forstinna, fyrstinna f (vokalkvaliteterne i isl stem-
mer overens med no), gåfa f, gangvari m, håfa f (no pi hafuor;
% forbindelsen kostuligar håfur, hvortil svarer fsv kostelika haffuor,
tyder på, at lånevejen har været mnty-da-sv-no-isl), himiriki n
(uden -n-), hustru f (især brugt som (fin) titel1)), i gen adv,
fom-, jon- og jungfru f, jon-, junkæri m (sideform til junkeri og
jungherra, sikkert over no akk iunkæra, junkera, idet kun no
synes at opvise samme pænultimavokal som de her nævnte isl
former), krankur adj, krankdomur m, lukt adv, Igkt f (no dat
best form lukthinne-, at Igkt skulde være kommet til isl fra
no, støttes yderligere af det forhold, at nyno dialekt har
Igkt ‘luft’ (Sunnmøre) og Igft ‘lugt’ (Sunn- og Nordmøre, jfr
Aasen under luft), mekta vb, mildheit n pi, mortél n, mustard-
ur m, pika f, plås n (i en fra dansk slavisk overtaget tekst;
på grund af vokalens kvalitet, som dog ikke kan konstateres
med sikkerhed, måske over no plaatz), prang n, råsura vb
(no vb rasura, der forekommer i diplomsproget; verbet, der
ikke synes at være optegnet i da og sv, må være dannet til
lat rasura f), rist f, sérdeilis adv (ligesom al- og framdeilis dannet
*) Iflg Bjorn Porolfsson (Um islenskar orfimyndir pg. 26) er formen hustru den
almindeligste i det 14. og 15. årh. og sandsynligvis ældre end husfru.