Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 156

edur sa nøckur sem fer med
Spadoma edur er Dagueliare/ Bibi
Deut XVIII,10 (ein Tageweler 44,
en Daguelere 50) || Par fyrer heyret
ecki ydar Prophetum/ Spaamønn-
um/ Draumuitringum/ Dagueliur-
um Tøfra mønnum/ Bibi Jer
XXVII,9 (Tagewelern 44, Dag-
uellere 50).
dalur m (V: mod.). Nty daler
m (hty thaier), forkortelse af
Jo(a)chimslaler m (jfr eng dollar),
da pi daler (1562), sv daler (1534,
1540).
Enn siclus helldur tuo Drachmas/
J>ad er Fiordungur Eyris Silfurs/
edur Ort af einum Jochims Dal
Bibi Ez XLV,12 margin. (Das ist
bey vns ein orts guiden 44) ||
huort Smyrslavatn ad vert hefur
vered nær 37: Dala. Eintal99 C
III r. || fyrer 15 Dala virde. Ein-
tal99 C IV r. || Ef rijkur Madur
giefur J>ier og skeinker eina Jtusund
Dale/ HuggBOO C Viv. || og sellt
vorn Herra Jesum fyrer Julatiu
silfur Peninga (j>ad reiknast nær
fimtan daler) PassOO C IV v. (for
trediue sølffpendinge/ aff huilcke
huer vaar imod vor mynt at regne
saa god som en halff rinsk gyldene/
1556 C III v., umb dreyssig silber-
ling, der ye einer, gegen unser
Miintze zu rechnen, einen halben
reynischen guiden macht, 1545,
743,6) || og selur j Daudan fyrer
fa eina Dale. PassOO C VIII r.
(for en ringe pending skyld 1556
C VII r., umb ein wenig gelts
willen 1545,745,34) || ad hann
forrædur sinn kiæra Herra og
Meistara fyrer eina fimtan Dale.
PassOO C VIII v. (for femten
gyldene 1556 C VIII r., umb 15
guiden willen 1545,746,14).
dammur m (F, V med norske ekss
fra biskop Eysteins jordebog og
DN, L uden citater). Mnty dam
m, da dam (SkL, 1401), sv fisklosa
dam (1411). Måske et gammelt
hjemligt ord?
vid jiann efsta Fiske dammenn/
Bibi Is VII,3 (am obern teiche 44,
hoss det øffuerste fiske vand 50,
vid J>ad efsta Fiskedyked 1644) ||
vt af J>eim gamla Fiskedammenum.
Bibi Is XXII,11 (vom wasser des
alten Teichs 44, aff det gamle
Fiskedams vand 50, wt af Yatne
jiess gamla Fiske Dykesins 1644) ||
Puiad Niniue er lijka sem Dammur/
fullur af Yatne/ Bibi Nah 11,9 (ein
Teich 44, en Dam 50).
dåndi (F, R: dåndikona), dåndis
(R) (vist kun sidste form som præ-
dikativt adj) adj, fra da (eller sv)
iflg Axel Kock Arkiv XX pg. 47,
fra da iflg Seip Låneordsstud,
Kria 1915, pg. 95 ff. Da dondæ man
(1387, 1406), dandhæ (Rimkr),
dande folck (1460), dandhæ konæ
(1468), dandequinde (?, 1405), dan-
deswen (1474), sv dondeman og
-mannom (1401), dande, dandis,
dondis (ca 1500), no dande kono
(DN 1,522, Oye, Rogaland 1390),
daande kono (DN 11,527, Bergen
1391), ein danda man (DN IX,279,
Hun, Borge 1440), dandhamannom
(DN 1,781, Eng 1442). donde skulde
iflg Kock (cit. loc.) være lånt til
da fra nty donde (mnl doende) og
dande fra en tilsvarende (øst)frisisk
form dwånde (dwdné) under med-
virkning fra nty donde. Formen
med -s skulde være under ind-
flydelse fra nty dondes. Herimod
Seip (cit. loc.), der hævder den
ældre anskuelse (Ihre, Rydqvist,
Lyngby, F & T), at ordet skulde