Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 183

73
enkelt sammenstillingsforhold), og
dels af (oprindelig) emfatisk, tran-
sitiv betydning forbetra, forbrenna,
forgylla, dels af negativiserende
(“pejorativ”) betydning forakta,
forbjoda, fordæma m. fl.
De fra de almindelige isl ord-
bøger kendte /or-komposita er
behandlet af Ture Johannisson i
Verbal och postverbal partikel-
komposition i de germanska språ-
ken, Lund 1939, pg. 176 ff. Dette
værk er på flere måder benyttet
i det flg, selvom det flere gange
vedrørende de enkelte ord ikke
har været muligt at tilslutte sig
helt til dets synspunkter.
Om det i det flg opførte store
antal /or-komposita gælder det, at
de praktisk talt alle må anses for
at skyldes direkte eller indirekte
indflydelse fra mnty, selvom det
undertiden kan være vanskeligt i
enkeltheder at afgøre, om ordet
kan regnes for lånt fra, eller blot
er påvirket af udenlandske sprog.
1. Indenfor de egentlige substan-
tiver er præfikset for- i reglen gam-
melt, jfr for eks hos F foråtta f,
forbeini m, forberg n, forbod n,
forbæn f, fordæda f, forgardr m,
forhus n m. m. fl. Dog må præ-
fikset i en del tilfælde være ind-
lånt med de pågældende ords øv-
rige bestanddele, således for eks
fordild (og hertil adj fordildarligur
og adv -liga), fordjarf, forsorg, for-
svar m. m. fl. (jfr ekss i det flg), og
kan være det i en række andre ord,
som for eks forfad ir, forhud, for-
rnåli, forord m. fl., idet der i selve
ordene, deres betydning eller an-
vendelse ofte ligger tilstrækkelig
grund til at mistænke dem for at
være af helt eller delvis udenlandsk
oprindelse. Sådanne ord er derfor
medtaget i nærværende arbejde.
Om deverbative substantiver
(verbalsubstantiver, nomina agen-
tis m. m.) se under 4.
2. for- som adjektiv-præfiks med
betydningen ‘valde’ må, selvom
det er bedst kendt fra fsv, anses
for at være hjemligt, jfr hos F ekss
som forfagr, forfridr, forhagr, for-
hrumr, forljotr, formikill, forrikr,
forvitr. Det her ekscerperede mate-
riale opviser også en del sådanne
ekss: forgamall (Andsvar95 D III
r., EnchirOO Bb VII v.), forhygginn
(M, Bibi Job XXVII,12), forljotur
(HP97 Vv IV v.), forrtkur (HistP58
Oo I r. (bis), Bibi Is LUI,12),
forpungur (Bibi Deut XV,18), for-
punnur (Bibi Job XL,7).
3. for- som adjektiv- (og adv-)
præfiks med betydningen ‘nimis’
(også i forbindelsen alt for) må
utvivlsomt anses for at være ind-
lånt fra østnordisk, hvor denne an-
vendelse af for- er meget hyppig
især i fsv og måske udgået derfra.
Der henvises iøvrigt til de enkelte
ekss (forhår, forheilagur, forklokur,
forlitill, formikill samt adverbierne
(alt) forlengi og (alt) forsnemma).
‘nimis’- og ‘valde’-betydningerne
(jfr 2.) kan dog ikke siges helt fri
for at gribe ind i hinanden, og det
kan undertiden være vanskeligt at
skælne mellem dem, jfr forhår og
formikill.
4. for- som verbal- og verbal-
aflednings-præfiks skyldes direkte
eller indirekte indflydelse fra mnty.
Præfikset bliver dog i nogen grad
produktivt i isl. Verber som forakta,
forarga, forbloma, forfalska, for-
jaga, jorklåra, jorkrenkja, formåla,
formeina, forplikla, forskikka, for-