Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 117

7
J>ad sem vier verdum hier ad lijda/
BL97 H Viv. || Er {>ar og eirnenn
Guds Rijke/ sem Guds Ord er ecke
aktad/ og {>ar sem J)ui er ecka (!)
truad? BL99 J VIII v. (wo man
sein Wort nicht achtet/ Aum97
Hiv.) 11 J>a er {»ad miog lijtlu
acktanda/ og er lijtels vert {>o ad
]>u dryger Hordom/ Frillulijfe/
PassOO B IV v. (da er det en
offuermaade ringe ting/ 1556 B
III r., so ist es ein seer geringes,
schlechtes ding, 1545,737,30) ||
Par fyrer oktudum vær hann
einskis. PassOO P I v. (Der faare
actede wi hannem intet. 1556 P
V v., Darumb haben wir jn nichts
geachtet. 1545,808,21) m. fl.
aktan f (F, V), verbalsubstantiv
til vb akta, jfr mnty achtinge, da
achtinge (1537), agtning (1702); sv
aktan (ca 1450).
og ad hann acktan og gaum-
giæfni hefur GR79 O III v. (skøder
oc giffuer act paa oss 1543, neme
sich unser an 1535) || vered i
Heidre hafder og Acktan/ Confir96
D V v. || Oflitla Virding/ edur
Acktan Guds Nafns og hans Bod-
orda/ kalia eg {»ad/ EM96 A VI r.
akurdåi m (F, V, begge fra
Stjorn). Sandsynligvis er ordet
norsk, iflg de etymologiske ord-
bøger (jfr F&T under daae, Hell-
quist dån) hørende sammen med då.
I nedennævnte eks skyldes ordets
forekomst tydeligt Stjornindslag.
Colocintida wita Menn eige giorla
huad ad er/ enn sumer kalla {»ad
Akur daae Bibi 4. Regn IV margin
(-4- 44,50,1644, jfr Stjorn pg. 615,25:
{»at væit ek æigi hvat hæitir. {»at
var {)i likaz vaxit sem akrdae).
aldeilis adv (jfr hertil måske
dilu deili M). Da aldelis (1514,
1550), sv aldelis, aldeles (1506).
Jfr fram- og sérdeilis.
Enn vier bygdum Mwrenn/ og
settum hann aldeilis saman/ til
hans haalfrar Hædar/ Bibi Neh
IV,6 (gantz 44, aldelis 50) || Eg
vil ecki snua mier at fordiarfa
Ephraim Alldeilis/ Bu i eg er Gud/
enn ecki Madur/ Bibi Os XI,9 (gar
44, aldelis 50) || hefdu vid Sijra
Arngrimur ecke sleigid ockur al-
deilis fra {»eirre Klogun/ og latid
Domendur dæma huad {»eir villdu/
Andsvar95 A VII r. || so sem {>u
Himneskur Fader hefur nu mier
mijnar allar myklar og margfalldar
Synder/ alldeiles fyrergiefed ja med
ollu vtsliett og afmaad BL97 E
XII r. || {>inn Vilia vitum vier/ enn
ad fullkomna og giora hann/ {>ar
erum vier aldeilis til ofueyker/
HP97 Qq IV v. || Puiad Guds
Sonur hann giorer oss alldeilis eitt
med sialfum sier/ SE98 B Viv. ||
Og {)ott hier kunne nockud ad
finnast/ {>ad ei samhliodar vid Herr-
ans Christi og Postulanna Ord/ og
Meining/ aldeilis/ {>a skal Jiui ecke
fylgia. SE98 G IV v.
allareidu adv (M). Mnty alreide,
alrede (algereide, algereit), da alle
redho (1397), allæ retho (1401), sv
alla redho (ca 1420). I isl med til-
knytning til sb reida, jfr sideformen
alt til reidu.
su vondska hreyfer sier allareidu
heimogliga/ NT40 2.Thess 11,7
(schon bereit Luther, al rede 1531),
su Vondska hreyfer sier alla reidu
heimugliga/ Bibi 2.Thess 11,7 ||
hann er nu {»egar allareidu vpp
uaktur j Christo/ og er jnnkominn
j Himirike/ LV75 J IV v., }>egar
allareidu LV99 K IV r. (allerede
LV70) || so sem nu alla reidu