Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 207

97
sueinum/ SU76 E I v. || J>a hann
forklarast/ SummNT89 L III r.
(biss er verkleret 1548) || Og vil
enn nu forklara |>ad/ SummN T89 P
IV r. (verkieren 1548) || a sijnum
odaudligum forklarudum })o eigen-
ligum sonnum holldligum Lijkama/
SE98 M IV v. || E>ui 611 hans Ord
eru forklarud/ Eintal99 D VI r. ||
!>etta hlytur vel og vandlega ad
verda vtskyrt og skilianlega for-
klarad/ EnchirOO P III r. || So
sem J>uilijkt forklarast merkelega
j jseirre annare Historiu/ PassOO
N I r. (giffuis til luende 1556 N V r.,
angezeygt ist 1545,797,16) m. fl.
forklåran f (V), verbalsubstan-
tiv til vb forklåra, jfr forklårun.
eina litla forklaran og auglysing
GR 79 B I r. (en liden forclarelse
1543, eine kleine meldung 1535) ||
l?esse Dyrdarfulla Forklaaran
Christi hefur skied fyrer j>eim
j)remur Postulum/ HP97 Yy II v. ||
og sinna eigen Lijkama Hreinleika
og Forklaaran. sem er sinna sialfra
Lijkama Forklaaran/ Speigell98 G
VII v.
forklaring f (næppe -klåringur m).
Mnty vorklaringe f, da forklaring
(1560), sv forclaring (1526).
Auk }æss/ saa Petur Forklaring
og Dyrd Herrans Christi a Fiallenu/
Eintal99 O VIII v.
forklårun f, se forklåran.
vona og vænta almennilegrar
vpprisu af dauda/ og forklarunar
vors likama/ Bænabok76 N III v.
forklokur adj, bestående af præ-
fikset for- ‘nimis’ og adj klokur
(qv.v.). Da for klog (1550, jfr
nedenfor). Mnty har et vb vor-
kloken ‘an klugheit iibertreffen’;
dette vb kan dog næppe have ind-
virket.
Elgi skalltu Jujkiast Forklokur
adra menn ad straffa/ JS80 B Vir.,
Elge skalltu Jukiast Forklokur
adra menn at straffa/ Bibi Sir VI,2
(LAS dich nicht zu klug duncken/
44, HOlt dig icke for klog/ 50, Elge
skalltu })yckiast Ofuijs 1644) || Også
med forstærkende betydning (‘valde’):
suo forkloker og skiluiser i laug-
malino/ HistP58 Hiv. (klug 26).
forkostuliga adv (V), jfr for-
kostuligur.
og j)a hann meinar hann hafe
vel forkostulega giort/ j>a vantar
hann enn bo formijked. Eintal99
P III r.
forkostuligur adj (V, M), dannet
ved tilføjelsen af præfikset for- til
kostuligur, der igen anses som lån
fra mnty kostelik adj, også kosteliken
adv. Jfr da altokostelige (1524).
eina ofur fina o c forkostuliga
grein vt af rikis stiorn Herrans
Jesu Christi/ PassC59 D II v.
(einen vberaus hiibschen spruch
1539, præclaram admodum sen-
tentiam et memorabilem 1540) ||
sa sem hefur fyre hondum eitt for-
kostuligt nytsemdar verk/ SU76
Klir. (en kaastelig och nyttelige
gerning NP) || og Gullit J>ess Landz
er forkostuligt/ Bibi Gen 11,12
(kostlich 44, kaasteligt 50) 11 Egsa
einn forkostuligann Babiloneskann
Kyrtel medal Herfangsins/ Bibi
Jos VI 1,21 (kostlichen 44, kaaste-
lig 50; sa ek eina harSla go5a
gvSvæfiarskickiv Stjorn pg. 363,
18) || helldur ein soddan dyrmæt
forkostuleg Maaltijd/ BL99 O III r.
(eine solche Edle Mahlzeit Aum97
L III r.)\ \ Huor munde vilia verda
Jiuilijku sam{>yckur/ og taka so
forkostuliga Synd vppa sig? Pass
00 E VII r. (saa suar en synd 1556
7