Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 335

225
ecke soddan Huggan/ til Synda
HP97 Nn VII v. [| eda ad mis-
brwka og vanhelga J>ad j nockurn
maata. BL99 B VIII r. (oder vor-
geblich fiihren vnd gebrauchen
Aum97 C I r.) || ]io J>au verde
misbrukud: BL99 O IV r. (misz-
brauchet Aum97 L IV r.) m. fl.
misbrukan f (Sil), verbalsub-
stantiv til vb misbruka, jfr hty
missbrauchunq f og da misbrwqelse
(ChrPed).
at jjeir hafa i misbrukan Jjui lika
giof/ CP46 K III v. (at de saadan
gaffue misbruge/ 1540, dat se sol-
eker gaue misbruken/ Magdeb36) ||
fyre J>a misbrukan/ CP46 Dd IV r.
(wed misbrug 1540, dat se mis-
bruket Magdeb36) || Af misbrukan
hins heilaga Kross SU76 E V v. ||
misbrukan Bænabok76 M VIII v. ||
f?ar fyrer hefur j Pauadomenum
ein misbrukan verid/ SummGT91
91 F IV v. (ein missbrauch
1548).
mishop n (jfr hop). Da misshoff
(1514), meshob (Tausen), mishaab
(Pallad), sv mishop, -hoop (Suso).
Sa ed ydrazt ok angrar siinar
synden (for synder) ma ecki falla
i mishop/ Psk55 F I r. | [ J>a skallt
tu ecki at helldur i mishop eda i
auruilnan falla/ HistP58 X I r.
(verzweyffeln 26) || so )iad Folked
skylide ecke i mishop nie i oruilnan
falla/ Bibi form Is )■( IV v. (das sie
ja nicht verzweiueln/ 44).
miskunnarheit n pi, må — hvis
ikke der skal læses miskunnar heit
‘miskunds løfter’, jfr miskunnsam-
ligheit — være synonymt med
miskunnligheil (qv.v.). Damiskwnd-
hed (1515), miskundhed (Tausen,
1550). Kun eet eks i en slavisk
overført tekst.
Pat aumkadi Gud i euigheit/
mina veso olld (!) fram vr mata/
hann jieincktti aa sin myskunnar
heit/ GL58 B IV r. (hann tenchte
paa sijn barmhiertighed, Bruun I,
16).
miskunnligheit n pi. Da miseun-
dæligh heet, miskundelighed (Pallad),
sv miskunnelighet (ca 1500), jfr
miskunnarheit og miskunnsamlig-
heit. Kun eet eks i en slavisk over-
ført tekst.
}>ui prisum vier J>m myskunlig
heit/ GL58 D II r. (Thi prise wi
din barmhiertighed Nutzhorn II,
304).
miskunnsamligheit n pi, må i
nedenstående eks sikkert opfattes
som synonymt med miskunnligheit
(qv.v.), jfr adv miskunnsamliga
(F, V); i og for sig kunde der læses
miskunnsamlig heit ‘nådige løfter’,
jfr miskunnarheit. Ordet findes i sv
miskunsamlikhet (ca 1400); en
selvstændig isl dannelse er dog ikke
udelukket.
fyrer Jiina naad og miskunn
samlig heit/ GL58 A VIII v. (For
thijn naade oc barmhiertighed
Bruun 1,144).
misunna vb (ligesom unna med
dat personæ og gen rei). Da perf
part missunt ‘forhadt’ (Huitf),
misunde i den nuværende betydn
(1622), sv sb missunst (1626). Or-
det synes i ekss at betyde ‘ikke at
unde’, det er derfor muligt, at det
er dannet i isl, måske efter mnty
*misgunnen (svarende til nornen
agentis misgunner m) med tilslut-
ning til vb unna.
sem sie J>ad riett ad misvnna
Omilldum Jiess ad koma sijnum
motjiroa fram/ SummGT91 Gg II
r. (neyden vnnd vergonnen 1548) ||
15