Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 85
LXXXIII
oliegrein f, hvor man skulde vente oliu- eller oleu-, er ligeledes
overført fra det danske forlæg; den hyppige anvendelse af
hlj/da vb i stedet for og synonymt med hljdda stammer fra
dansk (og østnordisk), hvor de til islandsk hljdda og htyda
svarende verber er faldet (delvis lydret) sammen1).
Af låneord fra dansk med nordisk (eller overvejende nordisk)
oprindelse kan nævnes flg, hvoraf de fleste synes at have tilhørt
talesproget: oadskiljanliga adv, adskiljanligur, 6- adj (og hertil
adskiljanleiki, -leikur m), al- og framdeilis advv (jfr isl sérdeilis,
der antagelig er kommet til islandsk via norsk; typen er dannet
i østnordisk, hvor de til isl framleidis svarende former om-
dannes og omtydes til -delis), arfida vb, arfidari m, arfidi n (og
arfidismadur (-marin?) m) for oprindeligere former med er- (ved
indvirkning fra østnordisk, hvor formerne er påvirket af eller
erstattet med lån fra mnty, jfr ordbogen), dåni-, dånumadur m
(jfr dåndi), fåfengiliga adv, -ligur adj, fåfengur adj, en del ord
på -ferdugur adj: hreinferdugur, hertil hreinjerdugleikur m (jfr
da renfærdighed, sv reenjerdigheet) og hreinferdugliga adv, sann-
ferdugur og spakferdugur, grant adv, en del ord på -heit oftest
n pi: bljugheit, gddheit, miskunnarheit, miskunnligheit, miskunn-
samligheit, otérligheit (da wteerlighed, mnty *untérlicheit synes
ikke at være overleveret) og roligheit (om evig-, kærlig-, salig-
og sannheit se s. LXXXVI, om mild- se s. LXXXIX, om mynd-
ugheit, 6- og réttugheit s. XCIII), hugsvala vb (måske over no, jfr
no sb husualelse), hertil hugsvalari m og hugsvali m, kldkskapur
m, langsamliga adv, -ligur adj, sammensætninger med -mål:
klogumål n og spursmål n, mishop n, (-)par i forbindelserne:
hefndar-, heimsku- og illskupar n, slagtog n, tilbeygiligur adj,
tilbæriliga adv, -ligur adj, uthropari m, en del sammensætninger
med van- som 1. og låneord fra tysk som 2. komponent: vanart
f, vanbruka vb, vanmektugur adj, vanrykti n og vanæra f og vb,
velsigna vb, vidurstyggiligur adj og ypparligur adj. Næsten alle
de her nævnte låneord har paralleller både i dansk og svensk;
!) I denne forbindelse kunde også nævnes den i MT58 flere gange forekommende
sideform til det ældre kapituli m (F m. fl.): kapittel, skrevet Capittel (MT58 N I v.,
P II r. og v. og flere steder). Denne form er dog næppe islandsk (hvorfor den heller
ikke medtages i ordbogen); efter alt at dømme er den fremkommet ved den danske
sætters opløsning af manuskriptets forkortelse Cap. (en forkortelse, der genfindes
mange steder i de forskellige bøger, for eks Bibi form )•( III v.).
F*