Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 95

XCIII
i ordbogen anførte (delvise) paralleller kan føjes i then feleghe
fred DN 111,830, Bergen [1455]), réttugheit n pi, innkomst f
(kun i et eks), renta f, panti og pantur m, hertil panta vb og
pantsetja vb. Fortrinsvis knyttet til retsvæsenet: ekta adj og i
taka til ekta, ekta- i en del sammensætninger som for eks ektabarn
n, ektakvinna f, ektamadur m osv., myndugur, 6- adj, myndugheit,
6- n pi. Også nogle af bi- og for- ordene har særlig tilknytning til
administrations- og retssproget, således bivisa vb og bivising f;
fordrag n, fordraga f, forfang, forgripa vb, forheyra vb og forheyrsla
f, forlika vb, formyndari m (i samme betydning også forverari
og -verfari m, der ligeledes er låneord), forord n, forplikta vb
og oforrétta vb.
Alle disse låneord har paralleller i dansk, de fleste i svensk
og en stor del tillige i norsk. Blandt disse sidste må det anses
for sandsynligst, at norsk har fungeret som formidler af ikke
blot ord som foviti, hvor de islandske former utvivlsomt står
de norske nærmere end de tilsvarende danske former, men
antagelig også af ord som kameler, lénsmadur, undirdåni,
réttugheit, renta, panti, pantur, pantsetja og bivisa samt forlika
og forord.
Hvad der foruden den ufuldstændige ekscerpering af de norske!
diplomer og bristen på en norsk middelalderordbog hindrer det)
fulde overblik over låneordenes forekomst i norsk og dermed
også over det norske sprogs rolle som formidler af låneord til
islandsk, er også det forhold, at diplomerne og andre norske
tekster kun udgør et til det 16. århs trykte islandske litteratur
i visse henseender ofte højst uegnet sammenligningsgrundlag,
idet vi ikke i norsk har kendskab til et eneste større samtidigt
kirkeligt skrift. Med et virkeligt sammenligningsgrundlag også
indenfor den religiøse sprogbrug vilde det sikkert have været
muligt at opstille norske paralleller til en del liere låneord i
islandsk og derved også langt bedre at vurdere betydningen
af de nu overleverede paralleller.
Den fragmentariske gamle norske bibeloversættelse Stjorn i
har ikke kunnet afhjælpe dette savn, da den, ligesom andre
af middelalderens norske religiøse skrifter, repræsenterer et
ældre sprogstadium og desuden kun i begrænset omfang har
været anvendt ved den islandske bibeloversættelse. De Stjorn-