Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 74

LXXII
lemled fra latin (for eks kommedia, komment, lektia, original(l),
titill, triumph) og dansk i nogle tilfælde (dekret, recess), et ord
som majestat kan være kommet over både tysk og dansk.
En gruppe ord, der ligeledes fortrinsvis har tilhørt de lærde
kredses sprog, er verberne på -era, -éra (jfr s. LXVII og om stave-
måden s. LVII). Af disse ord, der alle har forbilleder i tysk,
mnty -éren, hty -ieren, samt i regelen også i østnordisk (enkelte
gange også i norsk), da -ere, sv, no -era, stammer de fleste fra
latin (miat). Udgåede fra latinske infinitivsformer på -are (-ari)
er: appellera, argumentera, dedicera, deklinera, (nornen actionis)
dispenseran f, disputéra (eller dispu-), emendera (emindéra), fund-
era (-éra), gloséra, konfirmera, notera, ordinera, refutera, traktéra,
utkopiera (utkåp-1; med direkte forbillede i da udkopiere) og
visitera; lånevejen er vel for disse formers vedkommende ofte
gået over tysk, der fortrinsvis har ordene via fransk (hvor ver-
berne har endelsen -er), og over dansk eller norsk; det må også
bemærkes, at lat appellare, disputare, emendare, glosare genfindes
i islandsk både i formerne appella, disputa, emenda, glosa og i
de (nyere) ovennævnte former appellera, disputéra, emendera,
glosera. Hertil knytter sig også spåsséra (mnty spasséren fra ital
spaziare af lat spatiari), jfr spåsséruvegur m. Udgåede fra la-
tinske infinitivsformer på -ére, -ere er: datera (dåt-1), dividera
(eller divi-1), korrigera, regera (ré-), repetera, studera og subtra-
hera. Om verber på -era, -éra, der er udgået fra andre sprog,
se s. LXXIV og LXXX.
En række benævnelser på ædle stene, planter m. m., der fore-
kommer i de bibelske bøger, trælles i Stjorn og andre middel-
alderlige norrøne lærdomsskrifter i en græsk-latinsk form. Gen-
nem den islandske bibeloversættelse i det 16. årh indføres disse
og lignende ord atter i islandsk, men nu som oftest i en form,
der bærer præg af tysk og dansk som de sprog, hvorfra de
bibelske skrifter oversattes, og som oversætterne især læste.
På denne måde overføres til islandsk en række »lærde« fremmed-
og låneord, dels af latinsk-græsk, dels af østerlandsk oprindelse,
i en af tysk og dansk påvirket form. Disse ord, der ikke her
adskilles efter deres forskellige etymologiske oprindelse, falder
i flg grupper:
Som betegnelser på ædle stene findes flg ord i en fra tysk