Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 83

LXXXI
s. LXXIIf, en del fremmed- og låneord som benævnelser for
på Island ukendte eller fremmede planter og dyr. Af disse er
flg kommet fra eller har passeret tysk: bos(s)bum n (mnty
bossbom, da buss bom; 1. komponent af lat buxus), dattel f(?)
(ty dattel f, da dadel, yderst af græsk), valnyt f (mnty walnut,
-not f, da walnut, valnot) samt dyrenavnet kefer (hty kefer, da
kæfer). Fra tysk eller dansk er overtaget flg benævnelser på
dyr, hvoraf de to første oprindelig er udgået fra østerlandsk
og latin: kameljll) m (eller n?), skorpion (-on?) m(?), struts-,
strussfugl m, turtildufa f, vaktal, vaktel m samt horn-, nått- og
steinugla f. Om benævnelser på ædle stene, planteprodukter
m. m., der er eller kan være gået over tysk (og dansk), se
s. LXXIIf.
Den litterære fremmedindflydelse mærkes ikke blot, hvor den
kan registreres indenfor de enkelte ord. Gennem oversættel-
serne når den tyske indflydelse også at overføre fremmede tale-
måder til islandsk, der ellers i meget høj grad har dannet sine
egne talemåder og sædvanligvis er ret fast forankret i sine egne
sproglige billeder. Af sådanne talemåder, der (sporadisk) er
overført fra tysk, kan nævnes: bita å pvi sura epli (se epli i
ordbogen), sjå igegnum fingurnar med e-m (se fingur), stinga
sinni pipu i sekk (se pipa), rélta sig eftir e-m, gefa e-m rétt i e-u
(se réttur) og hylja sinn skalk (se skålkur). Gennem dansk er
optaget endnu flere talemåder, jfr s. LXXXYI.
Låneord fra dansk (østnordisk).
Låneordspåvirkningen fra dansk, og i videre forstand fra øst-
nordisk, består dels i, at enkelte islandske ordformer ændres un-
der dansk (østnordisk) indflydelse, dels i optagelse af en række
låneord enten af dansk eller østnordisk herkomst, og endelig
har et meget stort antal låneord af fortrinsvis tysk oprindelse
fundet vej til islandsk formidlet gennem dansk. Denne sidste
virksomhed, der kun tilnærmelsesvis lader sig bestemme i en-
keltheder og omfang, kan i visse henseender kun dårligt ud-
skilles fra den tilsvarende norske formidlen af tyske låneord
og vil derfor hovedsagelig blive behandlet sammen med denne,
se her især s. XCIf. I en række andre tilfælde udenfor disse
grupper af formidlede låneord er det også vanskeligt at skælne
F