Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 190

80
J>eir J)a Steina lifande giøra sem
ecke eru annars enn forbrend
Øsku dyngia? Bibi Neh IV,2 (die
staubhauflen vnd verband (for
verbrand) sind? 44, som ere en
aske hob oc forbrende? 50, sem
eru Øskudyngia/ og vppbrender?
1644) || Og mijn Bein J)au eru
forbrend lijka sem annar Ellde-
brandur. Bibi Ps CII,4 (verbrand
44, opbrende 50, brend 1644) ||
Luiat Folket mun ad Mwrlijme
forbrent verda/ Bibi Is XXXIII,
12 (zu Kalck verbrand werden 44,
brendis til Kalck 50; brennt 1644) ||
Vort Hørund er forbrendt/ Bibi
Thr V,10 (verbrant 44, forbrend
50) || £eir rijda af med forbrendar
Samuiskur Antidot97 D VIII v.
m. fl.
forbrjota vb (V, M). Da forbrytæ,
præs forbrydher (1441), perf part
forbrøthet (1443), sv forbryta (SGL),
dannet efter mnty vorbreken.
einn ræningi hefur forbrotid sitt
lijf/ LV75 M VIII r., forbroted
LV99 O I v. (en Mordere som
haffde fortient liffsstraff LV70) ||
Einn jllrædis madur sa sem for-
brotid hefur sitt lijf SU76 J VI v.
(en Misdedere NP) || og hans Hws
skal vera forbrotet fyrer søkum
})ess Giørnings. Bibi Esdr VI,11.
(dem Gericlit verfallen 44, forbrøt
50) 11 og J>ar vil eg ganga i Lagadom
vid hann/ af pui ad hann hefur suo
forbroted sig vid mig. Bibi Ez
XVII,20 (vergriflen 44, forbrudet
50) 11 Eins so sem J)a nockur Fangi
er Fiøtradur og geymdur sa sem
Forbrotid hefur i mote Kongenum/
Bibi Bar VI,18 (vergriflen 44, for-
brudet 50) || {>a sky lidu jvær Jarder
eilijfliga Forbrotnar/ og vera Kirki-
unnar eign. Apologia92 C IV v. ||
eina Hordoms konu . . . sem epter
Gudz Logum hafde forbroted sitt
Lijf. Åminn95 C VII r. || skylide
jia nockur Madur hafa forbroted
Lijfed med ecke stærre Ordum?
PassOO F VI r. (forbrødet sit liff
1556 F VIII r„ den todt ver-
schuldet 1545,761,27).
forbæna vb, tilsyneladende af-
ledt af det hjemlige sb forbarn i
(F, V), et ord, der også bruges i
det 16. århs litteratur (med onyt-
samligum Eidum og Forbænum/
GR79 E III r., andre ekss BL99 L
VI v., PassOO D IV r.); imidlertid
kendes vb ikke fra oldisl, og det
kan da tænkes, at tilskyndelsen til
at nydanne det er udgået fra mnty
vorbannen, da forbande (RomDigtn
III, Lucid), sv forbanna (ca 1425).
I?egar Menn forbæna odrum/
sueria/ særa/ fremia Galldra/ liuga
og suikia vnder Guds Nafne. Huad
er ad forbæna/ edur Ilis ad bidia
vnder Guds Nafne? BL99 B VIII
r. (Wenn man dabey fluchtet/
schweret/ zauberet / leugt vnd
treugt. Was heist bey Gottes Na-
men fluchen? Aum97 C I r.).
fordild (og fordeild) f (Sil, R).
Mnty vordel n, da fordeel (Rosenv
Love V,537, Tausen, Rimkr), sv pi
fordela (ca 1420). Gen fordildar
brugt adverbielt forstærkende, se
eks fra SummGT91.
holldzins fordilld CP46 F VIII
r. 11 )jat einginn hafui odrum framar
nockra fordilld hia Gudi/ CP46 G
III r. (nogen fordel 1540, vordeel
Magdeb36) || eg sem er suoddann
Liofur j Gudz augliti/ og tek burt
Naungans fordeilld med vnder-
ferlum og suikum/ GR79 J III r.
(oc betager min neste sin fordeel
saa med swig oc bedregerij 1543,