Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 505

395
artikel, her for nom m og (en
enkelt gang, i en slavisk overført
tekst) for nom f, jfr ekss under 1.
Denne brug af akk m-formen for
nom m træffes i isl allerede i det
14. årh især i bundet mål, jfr Um
islenskar orSmyndir pg. 45—46, i
det 15. og 16. årh både i bundet
og ubundet mål, jfr cit. loc. pg. 101
(jfr også Noreen Altisl gram pg. 314
og Finnur Jånsson Målfræ5i pg. 97).
Formen pann var bekvem at bruge
i rimedigtningen på grund af de
mange rimmuligheder; men den
relativt hyppige anvendelse af
denne syntaktisk set “falske” form
er sandsynligvis ikke uden påvirk-
ning fra de andre nordiske mål
(“en følge af nynordisk indfly-
delse” Konrå5 Gislason EfterlSkr
11,180), jfr hvad der er anført om
mann. I da og sv har allerede i de
ældste håndskrifters tid akk in-
formen pæn trængt nominativs-
formerne i m og f tilbage, og i no
er der ekss på penn som nom m
penn gullringr (DN 111,141, Tons-
berg 1325), som nom f vndirbuden
pen æystri (DN 1,275, Tomter
1341), på pan som akk f firir pan
skyld (DN V,192, Kobberberget
1347), jfr Seip Norsk språkhist
pg. 324 (flere ekss Hægstad Ryg
pg. 83, Maal og Minne 1927 pg. 6).
Også i forbindelsen så eini . . . (så
eller hinn) annar (jfr under einn)
kan pann afløse så, jfr ekss under
2. Jfr M § 121. I eks fra MT58 er
pann tilsyneladende brugt som nom
f; ordet ‘håttur’ kan dog måske
have spillet ind (jfr eks).
Svarende til no firir pan skyld
(jfr ovenfor) findes isl fyrir pann
skuld (skyld) (V, M), se ekss ne-
denfor under 3. og ekss i Um is-
lenskar orSmyndir pg. 21 (det
ældste er fra 1481). Om man som
Um islenskar or5myndir og M i
denne forbindelse vil regne skuld
for okkasionel m (på samme måde
som tilfældet er med i pann tid,
allan tid, jfr Um isl or5m pg. 83)
eller pann for at repræsentere fem-
formen (jfr her også fyrir på skuld,
M), er naturligvis af underordnet
karakter; men det er sandsynligt,
så meget mere som skuld, skyld ikke
synes at forekomme i betydningen
‘årsag, grund’ i gamle ægte isl kil-
der (jfr F, V), og som ordet ellers er
f, at forbindelsen er kommet som
lån fra østnordisk via norsk: da
for then skuld (1379), sv for then
skylid (1335 nyere afskr, 1344
nyere afskr, 1406), for pån skuld
(1345 nyere afskr), no firir pan
skyld (1347 jfr ovenfor), fyrir pann
skylid (Stjorn pg. 125,8), og pann
skal vistnok derfor rettest opfattes
som her oprindelig repræsenterende
akk f.
1. eda huer er pann mann af
ydur sa/ ef sonurinn bidur hann
vm braud/ at hann biodi honum
Stein/ NT40 Matth VI 1,9 (Welcher
ist vnter euch Menschen, Luther,
Er der noget menniske aff eder
1531), Eda huer er pann mann af
ydur sa/ Bibi Matth VII,9 (sa
Madur 1644) |] eg em pann sami
pier spyriet at/ NT40 Acta X,21
(ich bins, den jr suchet. Luther,
Jeg er den som i spørge ath/
1531), Eg em pann same pier
spyriet at/ Bibi Acta X,21 (eg er
hann same pier spyriedad/ 1644) ||
af pui pann sem plæger skal plægia
a vonina/ ok sa sem eriar hann
skal eria a vonina/ NT40 l.Kor
IX,10 (der da pfliiget, Luther, den