Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 392

282
vpp med øllu/ Bibi Is XXV11,4
(So wolt ich vnter sie reissen/
44, saa vilde ieg riffue iblant
dem/ 50).
russa vb (SIII). Mnty rusen (jfr
ruser m), da præs part rwsende
(1524), ruse (HermWeig), russe
(DgF), sv rwsa (1526), præs part
rwsande (Suso). Jfr russéra.
Sem meinte/ ad hans Herra
munde ecke koma heim so snart/
]aui tok hann til ad beria a sijnum
Samfaionum/ drack og russade Dag
og Nott/ og var gladur og ohræddur
vm sig. Likpréd9S D VII v. (inci-
piebat igitur conseruos percutere,
dies noctesque poculis indulgere
1548).
russéra vb (M). Mhty ruschieren
(hty rauschen). Jfr iøvrigt råssa.
E>eir hallda fyrer sælgæti dagligar
kræsingar/ Jaeir eru o {aeckt og
fleckaner/ bramla af ydar/ jaurfua
giofum i sinum afuegum og russ-
iera vt af ydru/ NT40 2.Pet 11,13
(Brassen mit dem ewern Luther,
leflue vel aff eders gotz 1531),
bramla af ydar Ølmøsu j sinum
afuegum/ og russiera vt af ydru/
Bibi 2.Pet 11,13 (brasta wt af
ydru 1644).
ruta f (M), plantenavn. Lat ruta
f (gr puTi)), mhty rute f, mnty rude,
hty raute, da rutæ (AMI87) og rude
(HSmiths lægeb), sv ruta (beg af
IC. årh).
We ydur phariseis sem tiundit
mynthu gras og ruthu og allt
kalgresi NT40 Luc XI,42 (Rauten
Luther, aff rude 1531), Myntu gras
og Ruthu Bibi Luc XI,42.
rutari m, i drykkjurutari (M)
(mod isl -rulur, V). Mnty råter m
(miat rutarius ‘miles’), nornen
agentis til vb mnty ruten, da rutte
brødre (Tausen), sv vb rutha (ca
1520), rwte brodher (LPetri).
huers Høfdinge og Herra ad er
einn vijnsuelgur og Dryckiu rutare.
SummGT91 Dd III v. (ein wein-
seufer oder schwelger 1548) |[ Eg
J>ecke allfaa af jaeim Rijku Dryckiu
Rwturum og Sælgiætismonnum/
Speigell98 F VI r.
rykkilin n (V). Mhty rockelin n,
mnty rochelen, rogelen, rochel n
(diminutivdannelse til rock, jfr ital
rochetto), da rykklin (Suso), røckelin
(1560), sv ryklin (1287), roklin
(1420—50). Ordet har på Island
fået hjemlig omtydning til vb
rykkja og sb lin n.
Prestur skal klædur Ryckilijne/
til Heidurs vid Sacramentid. Grall
94 Ee II r.
rykta vb. Mnty ruchten (ruchti-
gen, hty berilchtigen), da præt
røcktethe (1488), sv rokta (ca 1420,
Suso).
Med Eide og Frammburd fliot-
um/ for eg ad ryckta J>a/ ]ao saklaus
være sa/ Psb89 V VIII r. || Huar
vt af riett uijser Danumenn nu sia/
ad ecke hefur jaetta i Jaann tijma
Ryktad verid/ vm Jon/ Andsvar95
B II v.
rykti (M), orykti og ord rykti n
(jfr isl ordromur, F, Y m. fl). Mnty
ruchte (rochte) n (hty geriicht), da
ruktæ (Mandev), røcht (1524), rychtt
(1573), sv rykle (1452), rochthe
(1502). Jfr vanrykti.
ok Jjetta ryckti barst vt vm allt
{aat sama land. NT40 Matth IX,26
(dis geriicht Luther, det røcte
1531), {aetta ryckte/ Gudspjb62 O
III v., jaetta rykte/ EP81 Q III v.,
{aetta Rykte Bibi Matth IX,26 ||
af huerre predikan rycktid vt
barst vm allt gydinga land/ su