Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 510

400
quinne (1379), thiæneste qvynnæ
(ÆB), sv thiånisto qvinna (ca 1385),
thiånista qwinna (1430—50), jfr
mnty dénstwif n, hty dienstweib n.
Hun sagde til hans/ Heyr (>a
Ord jjinnar Idenustu kuinnu. Bibi
2. Regn XX,17 (die rede deiner
magd 44, din tienerindis tale 50,
ord min ambaattar Jjinnar Stjorn
pg. 542,15) || Og hun stod vpp vm
Nottena/ og tok minn Son fra
minne Sijdu/ (ja jjijn Ibenustu
kuinna suaf/ Bibi 3. Regn 111,20
(deine Magd 44, din Tienerinde 50;
mer sofandi Stjorn pg. 559,3) ||
Pijn Ibenustu Kuinna hefur ecke
i sijnu Hwse/ nema eina Vidsmiørs
Krws. Bibi 4. Regn IV,2 (Deine
Magd 44, Din Tienerinde 50; Trv
Jjv mer ambatt Jjinne . . . eigi hefi
ek nockot i hvsi minv vtan liti5
af vibsmiorvi at smyria mik me5.
Stjorn pg. 612,26).
Jfénustumann {-madur, jfr mann)
m (F: pénustumadr, M: pjenustu-
madur), jfr ældre pjonustumadr
(F: pjdnostu-, V). Mnty dénstman
m, da pi tienestæ men (Lucid),
Reneste man (HellKv), sv dat pi
tiånistu mannum (1285 gi afskr),
thianista man (1420—50).
hofdu horpur gudz ok sungu
lofsaung Moysi gudz Jjienustu
manz/ NT 40 Apoc XV,3 (des
knechts Gottes Luther, Gudz tiene-
ris 1531), og sungu Lofsøng Moses
Gudz ]?ienustu manns/ Bibi Apoc
XV,3 || Og Johannis hann med-
kendi sig/ (jat hann væri ecki vtan
einn jjienuztu mann Jjar til settr/ sa
ed alleinazta hid ytra teicknit
vatzins ætti monnum at veita/
MT58 Ee I r.
J)iggja vb (F, V, SIII, R), her i
betydningen ‘betle’, overtaget fra
da tigge (1450, HellKv), sv thiggia
(1385). Misforstået af oversætteren?
Eg duge ecke til ad grafa/ enn
eg skommunst mijn ad jjiggia. HP
97 Kk III r. (eigi dugie eg at grafa/
enn eg skommunzt at bidia/ NT40
Luc XV 1,3, zu betteln Luther, ath
tygge 1531, at bidia Bibi).
(jjonustupika f, se pika.
fcruga f (V, Sil, SIII, M) i be-
tydningerne 1. ‘racemus, uva’ og
2. ‘torcular, prelum’. I betydning
1. må man regne med lån fra mnty
dråf m, drufele, druve f, da vindrue
(1514), drue (1550), pi drwer (1607),
sv windrufjwa (1526), jfr iøvrigt
drufa i vindrufa. Betydning 2., der
antagelig kan henføres til vb priiga
(jfr under priigan), synes at være
hjemlig, måske af østnordisk op-
rindelse (jfr om roden F & T true).
1. Minn Vin er mier sem ein
Copher prwga i Vijn gardenum til
Engeddi. Bibi Cant 1,14 (ein
drauben Copher 44, en Copher
drue 50, ein prwgna Chopher
1644) || Jjijn Briost eru og sem
Vijnprwga. Bibi Cant V//,7'(Wein-
drauben 44, Vindruer 50) [| Laat
jjijn Briost vera sem Vijnjjrwgur a
Vinuidartriam/ Bibi Cant VII,8
(Drauben am weinstock 44, Vin-
druer 50) 11 Eg fann Israel j Eyde-
mørku/ so sem Vijnjjrwgu/ Bibi Os
IX,10 (Drauben 44, Vindruer 50).
2. Eg fottred VijnJjrwguna eirn
saman/ Bibi Is LXIII,3 (die kel-
ter 44, Vinperssen 50, Vijn Press-
una 1644) || Jjeir skulu vt vr
Borginne Christi/ j Vinprugu Gud-
ligrar Reide fleygder verda. Bibi
form Apoc V II v. (in die Kelter
gottlichs zorn 44) || og su jjrugan
giefur af sier mykid Blod. ibidem
(die Kelter 44) || So var til ætlad/
t.