Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 55

Lill
uden at der ved kursivering eller lignende er gjort særlig op-
mærksom herpå. I citaterne kan således pat, pad stå for p og
pui, pvi for pi og p (der i modsætning til, hvad der er tilfældet
med samtidige islandske håndskrifter, meget ofte ikke holdes
adskilt i de trykte tekster), men ordene kan også være bog-
staveret helt ud. Alle nasalstreger og ar- og er-forkortelser er
opløst, ligesom mz, i, t, s° overalt er gengivet ved med, ok, og,
suo, svo. Digrafen aa (udtrykt ved en på hovedet stillet rø-type)
med lydværdien d er i citaterne overalt gengivet ved aa, o gen-
gives overalt ved o, også hvor det enkelte gange betyder o (for
eks dforskulldad Psb89 A IV r. fiorum (bis, for fiorum) Bibi
form Dan O IV r.), og 2, der dels anvendes som almindeligt r,
dels som forkortelsestegn for endelsen -ur, er overalt gengivet
med henholdsvis r og ur (dette sidste i modsætning til frem-
gangsmåden i M, der ellers følges i det store og hele), idet det
af forekomster i latinske ord (for eks Omittanh paragraphi
3, 4, 5, 6 vsque ad locum. SummGTOl D I v.) synes forsvarligt
at tillægge tegnet denne lydværdi. De forskellige former for /
og s er gengivet ved almindeligt / og s1). Ved citeringen af de
islandske tekster er medtaget alle der forekommende inter-
punktionstegn, også ved citaternes udgang. Ved de udenlandske
tekster i parenteserne er udgangsinterpunktionerne kun med-
taget, når de afslutter hele sætninger. Ordbogens opslagsord er
så vidt muligt gengivet i normaliseret nyislandsk form. I paren-
tesen efter opslagsordet er ved forkortelser angivet, i hvilke
ordbøger over ældre islandsk sprog ordet er fundet. Om ord-
bogens forkortelser og opstilling iøvrigt henvises til forkortel-
seslisterne s. XI ff og XX ff.
De i ordbogen behandlede ord kan efter deres indbyrdes
karakter inddeles i forskellige klasser:
1. Rene fremmedord med bevaret (især latinsk) endelse og med
fremmed (latinsk) bøjning. Sådanne ord optages eller omtales
i regelen kun, dersom de samme ord også forekommer med til-
slutning til islandske bøjningsmønstre eller i beslægtede ind-
lånte former. Ekss: argumentum n, bulla f, ceremonia f, chorus m
ved siden af kor m, christallus m (også ubøjet) ved siden af
*) Om disse og andre karakteristika for teksternes typografiske udstyr kan
henvises til Måli& pg. 9 ff.