Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 284

174
mentarij/ eg læt J)a alla heita
Sacramentista/ SE98 A II v. ||
aller Suermarar Zuingliani Caluin-
istar SE98 J IV r. || huad Haaska-
samliga hiner ådrer/ Caluinistar/
Jaeir hondla vid Særdar og Sorg-
fullar Manneskiur/ SE98 J VIII r.
kåm n (V, SIII) i kåmleitur (V,
S11, M). Mnty kåm m ‘schimmel
auf fliissigkeiten’, hty kahm m, jfr
adj no kaam ‘dunkel, mørkladen
m. m.’ (Aasen, Torp), sv dial kåm
(Rietz pg. 379), fær kåmur.
Nær J)ier fastid skulu J>ier eigi
vera suo sem kamleiter hræsnarar/
NT40 Matth VI,16 (sawr Luther,
bedrøffuede 1531), Nær j)ier fastit/
J)a skulu J)ier eigi vera kamleiter so
sem Hræsnarar/ Bibi Matth VI,16.
kamelion eller -ljon n med (ety-
mologisk) tilknytning til sb ljon.
Miat c(h)ameleon af gr xapaiAécov m,
ty chameleon, da gameleon (Dyre-
rim) og c(h)ameleon (ÆB), sv ka-
meleont (1675).
Hreysekøtturinn/ Mwsen/ Padd-
an/ huort med sinne tegund/ Pind-
suijn/ Camelion/ Stellio/ Lacerta/
og Mollduarpan/ Bibi Lev XI,
29—30 (der Molch 44, Molkorm
50, chamaeleon Vulgata, camellion
Stjorn pg. 317,3, Molkormurenn
1644).
kamel(l?) m (F, V, L) eller kamel
n ? Lat camelus m, gr K&apXos, op-
rindelig østerlandsk, mnty kamel
m, da best form kamelet (Tausen),
kammel (RomDigtn I), sv kameel
(ca 1450).
Obil Ismaeliter var yfer Cham-
elunum/ Bibi l.Par XXVII,30
(XXVIII,30) (Vber die kamel 44,
offuer Camelene 50) || ad hann
hefur bwed j Eydemorku/ og so
sem j Einsetu/ hefur klædt sig j
Camels Hwd/ enn ecke j Flugiele
Silke eda Guduef/ Speigell98 C V v.
kåmleitur adj, se kåm.
kanel m (?) (F: kanelabark, SIII
og L: kanélabark), gennem mnty
kannél m (hty, holl kaneel) fra fra
can(n)elle til lat canna f, da kaniæl,
kanel (Harpestr), sv caneel (1340?),
no kanela bark (DN 111,344, Tons-
bergshus 1365, jfr F).
og buit mitt Rum med Mirru og
aloe og Caniel/ SO80 B VIII v., og
buet mitt Rwm med Mirru og
Aloe og Caniel/ Bibi Prov VII,17
(mit Myrren/ Aloes/ vnd Cinnamen
44, met Myrre/ Aloes oc Kannel
50, Myrru/ Aloes og Kannel 1644) ||
— Derimod: edur vm Jjann gooda
Vidar børken sem kemur vr fiar-
lægum Løndum? Bibi Jer VI,20
(den guten Zimetrinden (i marginen
forklaret: Alij/ Kalmus.)/ die aus
fernen Landen komen? 44, god
Kannelebarck som kommer lang
veys fra? 50, j>ann goda Kannele-
børkenn (i marginen forklaret:
(Kannele) sumer kalla Kalmus)
sem kiemur wr flarlægum Løndum?
1644).
kani m (jfr Safn til sogu Islands
V,407 og registrene til Dipllsl), og-
så i kanalesningur m (om oplæsnin-
gen af den del af messen, der med
sagte røst blev foredraget under
transsubstantionen). (M)lat canon
m (jfr Sleumer Kirchenlateinisches
Worterbuch canon missae ‘still-
messe vom Sanctus bis zum Pater
noster’), gr kccvcov, -ovoj m, ty
kanon, da canon (Tausen), sv kanon
(1635).
iij. Epter jrai/ J>ad braudit atte
nu sem aadur var sagt epter helg-
anina sem jseir kalla (eda Cana-
lesninginn) ecki leingur ad vera