Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 197

87
forfalska vb. Mnty vorvelschen,
da forfalske (Pallad 1554), sv for-
falska (1484). Jfr forfalsa.
hans astundan er ad forfalska
Gudz ord fyrer fals Spamenn/
SummGT91 Ddd III r. (verkeren
1548) || ad vtleggia Christi ord j
annarliga Meining/ og }>au ad for-
falska/ SE98 G V r.
forfang n. Mnty vorvank, da
forfang (1438, jfr vb forfangæ i
JyLovs fortale), sv forfang (1444).
J)at Diofullinn fer ecki a einn veg
at monnum forfang at giora/ CP46
L IV r. (at Dieffuelen icke alleniste
haffuer een lempe til at traade til
mennisken met/ 1540, dat de
Diiuel nicht eine wyse hebbe/ den
minschen anthogrypen/ Magdeb
36) 11 ad giøra nockra hindran edur
forfang Jonsbok78 LI I v. {fra et
kongebrev, dateret 1551, att hindre
eller i noger mode forffang att
giore Dipllsl XII pg. 327) || J>ar
giøre eg J>a minum Naunga allt
£ad forfang eg kann/ GR79 G IV r.
(Der giør ieg da min neste alt det
forfong/ der ieg kand 1543, Da
richte ich meinen nechsten aus
1535) || helldur giøri eg jaf nliga
mijnum Naunga forfang og skada.
GR79 G VII r. (men stedze giør
min neste forfong oc skade 1543,
vnd jmerzu meinen nechsten be-
schedige vnd jhm schaden zu-
fiige 1535) || og varpa fra jrier
ollu Jmi sem Forfang kann ad
giora J)ijnum gudlegum Asetninge/
og christeligu Framferde. Speigell
98 E II r. || £a er onguum til
sinnis ad giora J>eim nockurt
forfang. PassOO G III v. (begærer
ingen at giøre dem noget. 1556 G
VI r., begeret niemand, jnen zu-
thun 1545,765,20).
forfarast vb (M), synonymt med
det ældre fyrirfara(st) (F m. fl.,
M). Mnty vorvaren, da forfare
(DiplChrl, Suso, GldaKrøn 126),
sv forfara (SGL), no forfaras
(DN 11,846, Bergen 1462, jfr Hæg-
stad Isvi 2 pg. 21). Iflg ODS kan
ordet være (delvis) nordisk.
og suo forferzt jjinn breyskue
broder NT40 1. Kor VIII,11 (wird
. . . vmbkomen Luther, bliffuer
. . . forderlfuit 1531), Og so forferst
jjinn breyskue broder Bibi 1. Kor
V 111,11 (fyrir ferst 1644) || suo
vier Jiar i forforunzt/ GL58 B VI r.
(att wij ther ij forfares Bruun
1,174).
forganga vb (V, M) og (i digt-
ning) forgå, afløser det ældre fgrir-
ganga (F m. fl.). Mnty vorgån, da
forgange, forgaa, perf part for-
gongen (RomDigtn III), sv for-
ganga og -ga (ca 1440), no perf
part forgangen (DN IV,724, Oslo
1402, jfr F).
Herra/ hialpa J>u oss/ vær for-
gongum / NT40 Matth VIII,25
(wir verderben Luther, wi forgaa
1531), forgøngum Gudspjb62 C III
r., forgøngum/ EP81 D I v., Bibi
Matth VI 11,25 || {>eir somu munu
forganga/ enn J>u munt blifa/ NT40
Hebr 1,11 (vergehen Luther, forgaa
1531), forganga/ EP81 B III v.,
Bibi Hebr 1,11 || a huerium
himnarner munu for ganga medur
stor brestum/ NT40 2.Pet 111,10
(zergehen Luther, forgaa 1531),
forganga EP81 Q VI r., Bibi 2.Pet
111,10 || Himin oc Jord forganga/
enn min ord forganga eigi. (citat
fra Luc XXI) CP46 B I r. (forgaa
. . . forgaa 1540, vorghan . . .
vorghan Magdeb36) || Jjat verolldin
skylldi eigi (mdan i fra i vatne for-