Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 167

57
hallda og hafa annad j Heidre og
Virdingu/ so sem eina Edlagaafu
Guds/ og sijna trua Medhialp.
BL99 D V r. (als eine edle Gabe
Gottes Aum97 D II r.) || Vors
Herra Jesu Christi Blod er ad
sonnu sa dyrmæte edla Fiesiodur/
BL99 M IV v. (der edle Schatz
Aum97 J VII r.) m. m. fl.
edlaborinn adj (perf part) (V:
edliborinn, M) og edalborinn (qv.v.)
samt edluborinn (qv.v.). Ty edel-
geboren, da ædelbaaren (?, Moth),
ikke fundet i sv.
hiner riku/ edlabornu oc jæssa
heims macktar menn/ CP46 D
II v. (De rige/ ædle/ oc weldige for
denne werden 1540, De ryken/
eddelen/ vnn gewaldigen desser
werlt Magdeb36) || einn rikr Mann/
edlaborinn Radherra/ HistP58 Dd
IV r., Edlaboren Raadherra/ HistP
96 B V r. (eyn Radherr 26) || vt
af ]Deim hinum edlabornuztu og
ædztum Gydingum HistP58 Pp I
r., Edlabornustu HistP96 D I v. ||
J)au hinu Edlabornustu og hin
bestu a Libanon/ Bibi Ez XXXI,16
(edlesten 44, ædeligste 50, Edla-
sømustu 1644) m. fl.
edliligur adj (V, Sil har et andet
edliligr = nyisl edliligur ‘naturlig’).
Mhty edellich, mnty *edelik (i
edelicheit f), da pi ædeligæ (Rimkr),
sv sb ådhelikhet (efter 1500).
J>ad allra kiærasta og edliligasta
liggianda Fie GR79 O VII r.
(Ædelste 1543, edlest 1535) || j>ad
hæsta gott og edliligustu giædi
sem a himne og jordu er. GR79 T
VIII r. (det høyeste oc ædelste
gode 1543, das hochst, vnd edlest
gut 1535).
edluborinn adj (perf part) (M),
se edlaborinn.
Joseph af Arimathia einn edlu
borinn rad herra/ NT40 Marc XV,
43 (ein erbarer Ratsherr Luther,
en erlig raadmand 1531, eirn
edlaboren Radherra/ Bibi, eirn
Erlegur Radherra 1644) ]| nockur
edluborinn mann NT40 Luc XIX,
12 (Ein Edeler Luther, En eddel
mand 1531, Nockur edla borinn
mann Bibi, Nockur Edalborenn
madur 1644) || hiner edlubornustu
NT40 Acta XV11,11 (die edlesten
Luther, de ypperste 1531, hiner
edlabornustu Bibi, hiner Edalborn-
ustu 1644).
eftirblifa vb (jfr blifa og yfirblifa).
Da æfter bliue (RomDigtn 111,1537),
sv apter bliwa (ca 1450), jfr mnty
overbliven.
E>a er enn nu epter blifuinn suo
sem nockr vrskurdan/ og ein
skilnings grein laugmalsins/ MT58
V IV r. || vier sem lifum og efter
blijfum/ EP81 Q IV r. (j)eir vier
lifum ok yfuer blifum N T401. Thess
IV,17) || J>uiad Kongurinn Og
af Basan var nu enn epterblifenn
af Risunum/ Bibi Deut 111,11
(vbrig 44, offuerbleffuen 50) ||
Hans hiner epterblifnu munu
greptrast i Daudanum/ Bibi Job
XXV11,15 (Seine Vbrigen 44, Hans
ofluer bleffne 50) || J)ad mun i burt
flutt verda i Babilon/ so ad J>ar
mun ecke neitt epterblijfa/ Bibi Is
XXXIX,6 (das nichts bleiben
wird/ 44, at der skal inted bliffue
igen/ 50).
eigindomur m (M). Mnty eigen-
dom m, da ægdom (1406), egædom
(ÆB), eiendom (1490), sv eghendom
(1402), eghedom (1408). Jfr no akk
æigadom (DN V,435, Midgaarden
(Numedal) 1404) = eigadomr (F).
f>uiad J>o ad Gud hann hafe