Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 428

318
sijna Synd so sem j odrum Speigle/
og jjeckia og vidurkienna hana/
BL99 B II v. (als aus einem
Spiegel Aum97 B V v.) || I>ui ef
villt riettelega horfa j Jiennan
Speigel og athuga hann vel/ PassOO
B II v. (i denne spegel 1556 B 1 v.,
in disen spiegel 1545,736,17) ||
so sem af odru Maaluerke eda
Speigle PassOO H V v. (som vti en
malning 1556 J I r., als inn einem
gemeld 1545,772,13) || ein Fyrer-
myndan og Speigell/ PassOO M
III r. (billede oc spegel 1556 M
VII r., ein bild 1545,792,27) m. ft.
spegla vb (V, Sil, SIII, M), med
objekt i dat (NT40) eller akk (som
i nyisl, som ved vbb sjå og skoba).
Mnty spégelen, speigelen (mhty
spiegeln), da præs spegler (ChrPed
II), speyle (Huitf), sv præt spegh-
lade (1400—25).
Og nu speiglar sier i ollum oss
biartleike drottins medur o huldre
asian NT40 2. Kor 111,18 (spiegelt
sich Luther, seess i en spegel 1531,
skodum vier ... so sem j speigle
Bibi 2. Kor 111,18) || nær madurinn
skodar og speiglar sig j Logmalinu/
LV75 F I v., speiglar sig LV99 F
VI r. (-F LV70) || so sem annar
speigell kristins manns lijfernis/
j huerium sa hinn kristne ma
speigla og Skoda sig sialfan og sinn
veikleika Cal76 A III v. (kand
beskue sig, och befinde Belsheim
8) || einn riettur Speigill/ huar jnne
aller Herrar og Kongar/ og Stiorn-
arar skulu vel og vandliga Speigla
sig/ SummGT91 T III v. (schawen
1548).
spélinn adj ‘spotsk’ (Sil, M, jfr
Blondal) og spélni f ‘spot’ (qv.v.)
er måske låneord. Til grund ligger
muligvis mnty spélik adj, spéliken
adv ‘hohnisch’ (jfr isl spélegur
Bjorn Halldérsson, Sigfås Blondal
og fær speiligur), men denne anta-
gelse forudsætter et besynderligt
suffiksskifte (subtraktionssuffiks ?).
At knytte ordet til ‘spil’ (der i no
hedder spel, i msv spel, spat) synes
ugørligt, da dette ord har haft kort
vokal. Fær har adj spælin ‘(barn-
agtig) kåd’, sb spælni ‘spøg’ (samt
spølin, spølni), der svarer til isl
spélinn, spélni; antagelig ved på-
virkning fra disse ord har ordet
‘spil’ i fær fået formen spæl
« *spél).
Huer hann agar Spielinn mann/
hann hlytur skaumm fyre ad hafa/
SO80 C III v., Huer hann agar
Spielenn Mann/ Bibi Prov IX,7
(den Spotter 44, Spaattere 50) ||
Auijta ecke spielinn mann/ hann
hatar J>ig/ S080 C III v., Auijta
ecki Spielenn Mann/ Bibi Prov
IX,8 (den Spotter 44, Bespaatte-
ren 50).
spélni f (V), substantivdannelse
til adj spélinn (qv.v.).
Ok j>ar fyrer at yngesfolkit læri
af aluoro at akta Jaessa stiett/ ok
i heidri ad hallda suo sem eit
Gudspialligt/ verk ok bodord/ enn
ecke med skimpe sina heimsku J>ar
vid hafa/ med hlatri med spielni/
og Jmiliku liettlæti. AH55 D II v.
spenna vb (F, Y, S11) i betyd-
ningen ‘effundere’, sikkert fra mnty
spenden (eng spend) af miat spen-
dere, lat expendere, no perf part
spæntt (DN IV,234, Nidaros 1338),
jfr brott logat ok vppspent (NgL
III pg. 245). Jfr utspenna.
og sat a Holum einn Vetur/ med
fiolmenne/ eydde og spente Stad-
arins Koste og odru/ Andsvar95
E I r.