Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 165

55
det fra eng dogge, dogger (holl
dogger, mhty dogge) lånte ord for
skib (tidligste forekomst i Annålar
1400—1800 1,19, ved år 1413, hvor
der er tale om engelske fiskebåde).
Da har best form dugeren (1487),
doggeschude (1650), sv dogger
(18401). Udtrykket minder om
nyisl babb kemur i båtinn.
Hier hefur Goskalk ecke orded
gott vid/ og hefur komed Pat i
dugguna/ Apologia92 A VIII v.
dyr f pi (F, V m. 11.). Udtrykket
ad gera hreint fyrir e-s dyrum må
være lånt fra da Gier først reent
for din egen dør. (PSyv A III v.
1680), jfr feye for sin egen dør (1611)
og gøre klart for sin dør (1614), sv
kunde thu . . . gore någen god rede
for thin egen dor (1544) og går til-
bage til hty vor seiner (der eignen)
thiire kehren, nty Elk f ege vor siner
Dore, so ward de game Stråle
rein (Versuch eines bremisch-
nieder-sachsischen Worterbuchs
1,230).
Pesser ættu fyrst ad giora
hreint fyrer sialfra Jieirra Dyrum/
leggia af Synd og Hneyxlan/ og
Jia sijdann af brodurligum Kiær-
leika ad snua odrum a Leid rietta.
HP97 Ff VIII r.
dyravaktari m, se vaktari.
dægiliga adv, se dægiligur.
og leider oss so dægiliga jnn til
sijn/ GR79 Bb III v. (saa smuct
1543, also fein 1535).
dægiligleiki m, dannet til adj
dægiligur. Jfr ty degelicheit f, da
deylighed (Rimkr), sv dågliheth (ca
1450). Om suffikset se heimuglig-
leiki.
og alita vora algiorfue og dægi-
ligleika/ MT58 J IV r. || enn Jiat
hun skylide a sinum ytra dægi-
ligleika oc sidlæte/ neina for-
minckan lida. PassC59 D II v.
(an jrer eusserlichen fromikeit vnd
ehre 1539, de externa probitate et
honestate sua 1540).
dægiligur adj (V: mod. and
rare). Mnty degelik, da degligh
(Mariagerleg), degeleg (RomDigtn
III), sv dågheliker, daghliker m. fl.
(ca 1450).
og ()at hun vilie mycklu framar
synazt from/ hæuersk/ og dægilig/
enn suo at vera j rauninne/ PassC
59 D II r. (from 1539, proba ac
honesta 1540) || Enn slijkar Dæe-
ligar Bækur vorar GR79 A VI v.
(saadane wore deilige bøger 1543,
solche der unsern feine buchlein
1535) || so sem ein Hreinferdug
Dægilig prydilig Brudur GR79 N
VIII v. (som en ren deylig Brud
1543, als ein reine sehone Braut
1535) || Kis aatte einn son sem hiet
Saul hann var vngur og asialigur
Madur/ suo {>ar var einginn dæge-
ligre a medal Israelis sona/ Bibi
1. Regn IX,2 (feiner 44, deyligere
50; hann var sva valdr oc vinsell
at engi ma5r fannz betri i J>ann
tima af ollo Israels folki. Stforn pg.
441,32) 11 Huersu Dægeligur muntu
J>a alitz vera/ Bibi Jer XXII,23
(schon 44, deylige 50) || Peir sau
og tuo vnga menn/ sem bædi voru
sterker og Dæeliger og miøg vel-
klædder/ Bibi 2. Mac 111,26 (schon
44, deylige 50).
dodi m og dodligur adj for daudi,
daudligur må skyldes indflydelse
fra østnordisk. Måske kun grafisk,
men kan også sammenlignes med
norsk, hvor død sb og adj er trængt
ind ved siden af det hjemlige daud
(se Aasen), i så fald kunde man
dog vente, at formen havde holdt