Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 49

XLVII
bispesæder, hvor lærerkræfterne i begyndelsen var danske, fik
islandske studerende — øjensynlig ved biskop Gu5brandur
Porlåkssons medvirken — ifølge kgl reskript af 23. december
1579 privilegier ved kommunitetets studenterbespisning, og fra
nu af blev Københavns universitet hoveduddannelsessted for
islandske studerende, selvom nogle stadig søgte til Bremen og
Rostock. København, der siden 1537 var sæde for Islands ad-
ministration, var således blevet en slags åndelig hovedstad for
Island, en stilling, den beholdt til langt ind i det 19. årh. Disse
uddannelsesrejser kom naturligvis til at få stor betydning ikke
blot for den islandske lærdom, men også for landets hele
kulturelle liv. Enkelte af den islandske kirkes mænd havde da
også et stort praktisk kendskab til moderne sprog. Således for-
tælles det om biskop Gissur Einarsson, at han i den tid, han
var udenlands, havde »faaet saa stor en Færdighed i det Tydske
Sprog, at indfødde Tydske ofte maatte bekiende, at hvis de ikke
vidste, hvorfra hånd var, vilde de troe, at hånd var fød i Tydsk-
land; hvorpaa og det anføres til et Exempel, at da hånd var
udvalt til Biskop i Skalholt, og i Aaret 1539. kom til Kiøben-
havn for at indvies, hannem af Kong Christian III. blev fore-
lagt, at tale Tydsk eller Latin, og da hånd udvaldte det Tydske
Sprog, vilde Dronningen ikke troe det, at hånd var en Islænder,
hvorfor man, for at overbevise hende derom, maatte søge en
Islandsk Dreng, der skulde tale Islandsk med ham, da de og
maatte læse den lille Catechismum paa Islandsk«1).
I middelalderen havde latinen været Islands vigtigste sprog-
lige tilknytningsled til Europa, og også efter reformationen
bevarede dette sprog sin betydning som lærd internationalt
meddelelsesmiddel, selvom det lige i den bevægede tid omkring
reformationens indførelse ikke var alle islandske gejstlige, der
kunde latin, idet det lige i reformationens første dage havde
været nødvendigt at ordinere nogle præster, der var uden særlig
faglig dannelse, og den omstændighed, at Peder Palladius, da
den Islænder, der i København skulde oversætte hans katekis-
9 Ludvig Harboe Første Afhandling Om Reformationen i Island, Hvad
Begyndelse, Fremgang og Modstand samme har havt fra 1539 til 1548, Skrifter,
som udi Det Kiobenhavnske Selskab af Lærdoms og Videnskabers Elskere ere
fremlagte og oplæste V, Kbh 1751, pg. 233.