Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 67

LXV
bi- tilsyneladende stadig ude fra hinanden, således at be-
ordene svarer til mnty, hty be- og har infortis på første
stavelse (be'stå, besætte), mens åi-ordene har en anden (op-
rindeligere) betydning og svarer til mnty bi-, hty bei- samt
har fortis på første stavelse ('bistå, 1bisætte). I svensk er det
samme i nogen grad tilfældet, men her træffes dog også
tidlig ekss på bi- med samme anvendelse og betydning som
be- (ekss: bikosta (1346), bitala (1405) og bittala (1513), bihalda
(1385) m. fl.), men iøvrigt er sideformen bi- hurtig blevet til
be- i infortis eller levissimus, støttet af fra mnty indlånte
former med be-1). I norsk forekommer ved siden af be- også
bi- i samme stilling og samme betydning (bithala (1461, jfr eks
under bitala i ordbogen s. 29), biuara (1390, jfr eks under bivara
i ordbogen s. 30) og biuaringh (1415, ibidem)). I 16. århs is-
landsk er formen som oftest bi-, men be- forekommer også,
dels i andre, dels i de samme ord, jfr be- ordbogen s. 21; i
senere islandsk har be- under dansk indflydelse fået overtaget i
de med dette præfiks bevarede og nytilkomne ord. Dette for-
hold må sikkert forklares således: islandsk har hovedsagelig
fra norsk fået en del ord med bi- (at norsk i disse ord meget
ofte, i hvert fald i de i ordbogen anførte paralleller, har be-,
behøver ikke at modbevise denne antagelse) og (noget senere)
andre ord med be- fra især dansk (jfr de optalte ekss under
be- s. 21, hvoraf de fleste synes at være ret sene låneord);
disse ord havde eller fik i lighed med det hjemlige ordforråd
fortis på første stavelse, og herved havde formen bi-, da
præfikset først var blevet kendt i denne form, de bedste
betingelser for også at trænge ind i de ord, der var lånt i
formen be-. Under den tiltagende danske indflydelse blev be-
formen imidlertid den sejrende i disse ord, der aldrig har
fået borgerret i senere islandsk. Jfr iøvrigt s. LXXVIII og
s. XC.
for-, se ordbogen s. 72 fl.
qen-, se ordbogen s. 140, jfr også i qen adv s. 166.
ofur-, se s. LXXVIII.
yfir-, se s. LXXVIII.
*) Jfr Axel Kock Svensk ljudhistoria, Lund 1906—, I pg. 56 og IV pg. 442.
E