Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 314

204
ligevis (Suso, Mandev), ligher wiiss
(1488), sv lika wiss (1381), liker-
wiis (1404), no liker wiis (1402,
jfr Seip Låneordsstud II pg. 39).
lika vis suo sem at truan er all-
einazta su sem riettlatann giorir
manninn/ . . . med sama moti
syndgar og einazta vantruan/ NT
40 form Rom Z VII v. (Also, das,
wie der Glaube . . . Luther, Med
Jaeim hætte so lika sem truan . . .
Bibi).
list f (jfr F, V, Sil, L, R), i be-
tydningen påvirket af ty list f,
da pi lislæ (HellKv), lyst (Harpe-
str), sv argha lister (1401). I ty
afgrænses ordet i forhold til en del
ord som kunst, weisheit og wissen-
schaft til den specielt nedsættende
betydning ‘fraus, furtum’. Denne
betydning breder sig til de nor-
diske sprog. Eksemplerne nedenfor
er ikke alle lige sikre med hensyn
til betydningen. Jfr listugur.
veit/ medur huerri list ]aat menn
verda helltz vielader/ CP46 H VII
v. (besynderlig konst 1540, sonder-
like kunst Magdeb36) || Driif fra
oss nu alla Diofulsens lyst/ GL58
A III r. (Drijff fraa oss nw dieuel-
sens list, Bruun 1,12) || vernd oss
fra Diofulsens falskri list GL58 A
V r. (beskerm oss fraa dieffuelsens
falske list, Bruun 1,74), Vernd oss
fra Diøfulsins falskre List/ Grall94
C IV r. || Fra Fiandans Hærd og
listum GL58 D 11 v., Fra Fiandans
Flærd og Listum. Grall94 Aa lir. 11
jaar fyrer neyter hann allra Lista/
ok Slægda/ GR79 B 111 r. (bruger
hånd alt sin argelist/ oc snedighed
1543, hebt er allen list an 1535) ||
Enn vppa jaad ad jau skallt kunna
J)ess betur at skilia Diøfulsinns
slægd og Lister/ GR79 L V r.
(dieffuelens listighed oc snedighed
1543, des Teufels list 1535) || ad
Sueine jaeim/ med alire List ad
leita/ Psb89 C VIII v. || Syndena
vann hann suo med List/ Psb89 F
VII r. || Vm Andskotans Flærdar
List/ Eintal99 F VIII v. || Diøfuls-
ins Slægd og List er jaesse/ HuggB
00 M I v.
lista f (F, V, Sil) og sideformen
listi m (qv.v.), antagelig fra mnty
liste f, m (og n?) (jfr hty leiste),
eng list, da list(e) (DgF 111,394 ff),
best form listen (RomDigtn I), list
(1550), sv lyst (1322), lista (1426),
pi lyslor (1449), no list f (Aasen).
Iflg F & T er ordet nordisk, iflg
Hellquist “snarast lån från vgerm.
spr.”. En til da list, sv lyst, no list
svarende isl form findes i 1644:
ein List (Ez XLIII,17), dat best
form Listenne (Ez XLIII,13) m. fl.,
men er ikke med sikkerhed påvist
i det 16. årh. Røjningsformerne i
2. og 3. eks nedenfor kan også
henhøre under listi.
Og giørde eina Listu jaar vm-
huerfis/ Bibi Ex XXXV11,12 (eine
Leisten 44, en List 50) || Og Stol-
arner voru so giørder/ ad jaeir
høfdu flatuege a millum Listanna/
Bibi 3. Regn VI 1,28 (zwisschen
leisten 44, mellem lister 50) || og
j)at (/or J>ar, således 1644) voru
Doppur a Haalslistunum/ Bibi 3.
Regn Vil,31 (an dem Hals in felden
44, paa Halsen i listerne 50) || og
huldu baadar Listurnar a Hnøpp-
unum/ sem voru a Stolpunum.
Bibi 2. Par IV,13 (beide beuche
der kneuffe 44, Knappenis baade
lister 50) || og øll jaau Fegurdar
Eplen voru Hundrad a eirne Listu
allt vm kring. Bibi Jer LII,23
(Reiff 44, Giord 50) m. fl.