Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 42

XL
I middelalderen var de nordiske sprog ude for en fremmed
påvirkning af hidtil ukendt omfang, og denne påvirkning faldt
netop i et tidsrum, hvor de største af de nordiske mål så at
sige var under omstøbning. Den gamle danske tunges rigt
nuancerede formsystem var nedbrudt i Danmark og stærkt på
retur i Sverige og store dele af Norge. Låneordene sydfra og
andre fremmede novationer vandt derved lettere indpas og
hjalp efter at have fået fodfæste yderligere med til at nedbryde
de gamle formsystemer og omdanne sprogene. Takket være de
store tyske kolonier i Skandinavien1) opstod der tidvis hele om-
råder med blandet sprog. Tyske handelsfolk og håndværkere
trængte frem og klarede sig dels ved eget sprog, dels ved til-
lærte brokker af den oprindelige befolknings sprog. Didrik
Arup Seip2) og Elias Wessén3) har træffende beskrevet grund-
laget for den middelnedertyske indflydelse på nordisk. Især den
sidste har fremhævet middelnedertysks store lighed med nor-
disk som en faktor af største betydning for sprogblandingen.
Middelnedertysk fik i modsætning til nyhøjtysk ikke de for
denne sprognorm karakteristiske diftonger og var ikke under-
gået den højtyske lydforskydning. Vejen fra mnty ord som
dragen, eten, gripen, håt, hus, tunge osv. til de tilsvarende nor-
diske ord var ikke lang, og disse ord stod nordisk adskilligt
nærmere end hty tragen, essen, greifen, hass, haus og zunge.
Sådanne ord blev derfor relativt let forstået af alle Nordboer,
og selvom disse ikke kunde have nogen egentlig opfattelse af,
hvad lydlove er, har det dog ofte været naturligt for dem at
benytte sig af deres kendskab til de lydlige forskelle mellem
sprogene, når de lånte ord fra mnty, således at låneordene i det
låntagende sprog meget ofte blev præget af de samme lydlige
forskelle, der kunde iagttages ved ord af fælles oprindelse med
forekomst i begge sprog. Også betydningsmæssigt faldt det ofte
naturligt at knytte de indlånte ord til hjemlige ord og lydfor-
b Med Skandinavien menes her og overalt i det flg Danmark, Norge og Sverige.
a) Om vilkårene for nedertyskens innflytelse på nordisk, Studier i norsk språk-
historie, Oslo 1934, pg. 27 ff (først publiceret i Festskrift tillagnad Hugo Pipping,
Helsingfors 1924, pg. 472—77).
3) Om det tyska inflytandet på svenskt språk under medeltiden, Nordisk
tidskrift for vetenskap, konst och industri utgiven av Letterstedtska foreningen,
Stockholm 1929, pg. 265 ff.