Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 266
156
låneord. Mnty herschop f og n, hty
herrschaft f, da hærscop (FISt), sv
hårscap (1405); det hjemlige ord
herskap(u)r m (F, V, Sil, R, M) har
en anden hovedbetydning, ‘militia’.
Tronarner og Himnesker her-
skapar/ GL58 A VIII r. (tronerne
oc thet himmelske herskab Bruun
l, 113).
hér til dags. Udtrykket må
stamme fra østnordisk, da her liill
dags (1526, ChrPed, Malmøb), sv
her til dagss (1501). Jfr hingact til
dags.
Enn huer godur madur wackti
sig vel vidur jæirn hia trunade/ og
Jjeirre misbrukan sem almugen
hefer hier til dags haft/ a vors
Herra pislarmarcki/ MT58 Mm
III v. || huerier ed adur hafa j)o
verit hier til dags hiner skorpuztu o
viner. PassC59 D IV v. (antea
1540) || Hier rannsaki nu og reyni
sierhuer sialfann sig/ huert hann
hefur hier til dags/ haft {>essi raad
vors Drottins Jusu (!) Christi/ SU76
G V r. 11 eg hefe ecke hier til Dags
haft gott ordfære/ Bibi Ex IV,10
(je vnd je 44, her til dags 50) || j>ad
sialfræde sem Almugenn hefur hier
til dags haft/ SummNT89 A II r.
m. fl.
hertugadomur m, se hertugi.
hertugi m (jfr hertuginna Sil)
(L, R, M), sideform til hertogi
(F, V, L). Mnty hertoge m, da hær-
togh (JyLov), hærtugh (FISt, ÆB),
hærtog (RomDigtn) og hærtggh
(-tig, efter mnty hertich), sv hår-
toghe, hertuge m. fl. (SGL), fær
hærlugi, hertugadomes (DiplFær 3-4,
år 1298).
hertugunum suo sem af honum
vt sendum. MT58 Hh IV v. || ENn
Hertuge edur Jarl ef Jjeir eru til
Jonsbok78 C VIII r. || Ym Eid
Hertuga edur Jarls, ibidem || Jmiat
af J)ier mun koma Hertugi/ EP81
C III r. (Hertogi NT40 Matth II,
6) || Hertuge Bibi Gen XXXVI pas-
sim (fiirst 44, første 50) || E>ui hann
vtualde Juda til Hertugadoms/
Bibi 1. Par XXV 111,4 (XXIX,4)
(zum Fiirstenthum 44, til Første-
dømmet 50, til Høfdingiadooms
1644) || Strijdshertuginn af Assyria
Bibi Jdt V,1 (dem Feldtheubtman
44, den øffuerste Stridzmand 50) ||
Jmiad vt af j)ier skal mier koma sa
Hertuge/ sem stiorna skal yfer
mitt Folk Israel. Ha96 C II r.
(der Flertzog Ha58, den første
Ha52, citat fra Matth 11,6, jfr oven-
for).
heyg- og hog- (qv.v.) i heygbor-
inn, -lærdur, -verdugur er østnor-
diske former. Da høgboren (Dipi
Chrl), høglerd (1558), høigverdig
(1470), sv hogh-, hogborin (1386),
hogwerdigh (OPetri) m. fl., jfr no
firir heghaltarenum (DN 111,377,
Thjodling 1372) og høgheligheit
(DN 1,756, Vestminster 1436, jfr
Hægstad Isvi 2 pg. 27). I no og
fær er adj hår blevet afløst af høg
(se Aasen) og høgur.
Agiætre Heygborenne Frw och
fyrstjnnu/ HuggBOO A IV r. || af
heyglærdum Manne Doet. Niels
Hemingsyne. LV75 titelblad (-VLV
99, LV70, derimod hins diuplærda
mans LV75 A X r., diuptlærda
LV99 A VIII r.) || J>ad Heyguerd-
uga Sacramentum Aminn95 C VI r.
himiriki n (F), er, skønt n-bort-
faldet i denne stilling måske er
fællesnordisk (Noreen Altislgramm
4. udgpg.220, GldaGram II pg.
352), ikke påvist i oldisl, og det er
derfor rimeligst at antage, at for-