Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 367
257
eina Skiolu a Øxlinne/ og var miøg
væn Pijka og frijd/ Bibi Gen XXIV,
16 (Dirne 44, pige 50) || Og Pijkan
rann heim/ Bibi Gen XXIV,28 (die
Dirne 44, pigen 50) || Vier vilium
kalla a Pijkuna/ Bibi Gen XXIV,57
(die Dirne 44, pigen 50) || sijna
Pionustu pijku Silpa Bibi Gen
XXIX,24 (magd 44, tieniste pige
50, Pionustu stulku 1644) || Og
f>eir fundu hia jjeim Borgurum j
Jabes j Gilead fiøgur Hundrud
Pijkur/ sem voru hreinar Meyar/
Bibi Jud XXI,12 (Dirnen 44, Piger
50) || Hann skal og taka ydar
Pienara og pionustu pijkur/ Bibi
l.Regn VI 11,16 (Knechte vnd
Megde 44, Suenne oc Piger 50,
jiræla oc ambattir Stjorn pg. 441,
10) || Og huer su Pijka/ sem Kong-
enum jwcknast/ Bibi Est 11,4
(Dirne 44, Pige 50) || Pionustupijk-
urnar giørdu so sem Jpeim var
bodit/ Bibi Historian vt af Susanna
og Daniel 1,18 (die Megde 44, Pi-
gerne 50) || Vngmennin og Pijkur/
Cat94 C I r. m. fl.
pilår m (F, V, L, R). Mnty pilar,
pll(e)re m af miat pilare, pilarium
n, eng pillar (oldeng pilere), da
peleræ (Mandev), pi pif liere (PHelie),
sv pilare (1385), no pi pilarar
(DN VII,126, Nidaros 1328), fær
ptlari.
litur vm vindaugat vt/ oc sier
framm vm pilarana. CP46 Hiv. \ |
vtskorner Pijlarar/ Bibi Ps CXLIV,
12 (Ercker 44, piliere 50) || ad jiad
skylide festast vppa Pijlaarana a
Zions Fialle. Bibi l.Mac XIV,26
(die Pfeiler 44, de Piliere 50).
pilnakof(f)ur n, se kof(f)ur.
pindsvin, pintsvin n (jfr lind-
svin). Da pin{d)swin (ÆB, Man-
dev), sv pindswin (beg af 16. årh),
jfr ty stachelschwein, eng porcupine
og fra porc-épic.
Pesse skulu og vera ydur ohrein
a medal Dyranna/ sem skrijda a
Jørdunne/ sem er/ Hreysekøttur-
inn/ Mwsen/ Paddan/ huort med
sinne tegund/ Pindsuijn/ Camelion/
Stellio/ Lacerta/ og Mollduarpan/
Bibi Lev XI,30 (Der Igel 44,
Pindsvin 50) || og eg vil giefa hana
til eignar Pindsuijnum/ Bibi Is
XIV,21 (zum erbe den Igeln 44,
til Pinsuins eyedom 50) || og {>ar
skulu Hrossagaukar og Pyntsuijn
bua ofan a Jæirra Turnum/ (i mar-
ginen forklaret: Pintsuijn) er ein
litil kind med aungum skopt sem
Suijn) Bibi Soph 11,14 (Jegel 44,
Pindsuin 50, Pindsuijn (-r margin)
1644).
ping(ur) m?, f?, n? (M), dunkelt.
Nærmest foreliggende er det vel at
sætte ordet i forbindelse med die
Raaen in den Piek setzen (Kluge
Seemannssprache pg. 615 og Ro-
ding Worterbuch der Marine V
sp. 269) og gån (setten) in pek (Liib-
ben pg. 272 b), der imidlertid be-
tyder ‘at toppe ræerne (i havn)’;
iflg teologiske kommentatorer
(H. Mosbech) er stedet dunkelt,
og man kunde tænke sig, at en
ikke søkyndig oversætter har taget
fejl af udtrykket. Andre muligheder
er, at ordet kan henføres til (m)nty
pinke (holl, eng pink, fra pinque
‘båd, skibstype’), ofte ping i for-
merne esping (jfr espingr m R) og
tesping, eller til holl, østfrisisk pink
i betydningen ‘lille finger, krog’,
her eventuelt om krog eller øje på
masten, hvori råsejlet blev fast-
gjort eller hejst op. Usikkert.
og er jæir drogu vpp ackerin/
slogu {)eir sier til sios/ og leystu
17