Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 70

LXVIII
former på -ie, mnty passie f, da passie (ikke mhty passion,
da, sv passion) og mnty processie, mhty procéss(j)e f (da, sv
process; ikke mhty processidne, hty, da, sv procession). I
spåssia stammer endelsen fra miat spacia, spatia n pi, jfr holl
spatie (se -tia, -da). Jfr iøvrigt, hvad der er bemærket under -ts.
-inna f. Mnty -inne f (hty -in), gida -inne, fsv, no -inna. Findes
foruden i det ældre låneord greifinna (F, Sil) bl. a. i de nær-
mest fremmedordsagtige sammensætninger burggreifmna og
margreifinna f (se eks ved burggreifmna; ordet er iøvrigt
ikke medtaget i ordbogen, jfr margreifi m (af mnty mark-
gréve m), der er omtalt hos Frank Fischer). Medtaget er heller
ikke et »kunstord« som karlinna f1). Suffikset modsvares af
ældre isl -ynja f (apynja, åsynja).
-ion, se under -ts.
-iskur (-eskur) adj. Hty, nty -isch, da, sv -isk (-esk). Suffikset,
der kun findes indlånt med komponenter af udenlandsk op-
rindelse, har i islandsk fået den sædvanlige adjektivbøjning.
Findes i ordene: babildneskur, epikuriskur, evangeliskur,
galeiskur, latiniskur (ved siden af latinskur), lutheriskur og
sophistiskur. Jfr også lybuskur, -yskur, hvor endelsen har
fået en særlig form.
-ist(i7), -st^V) m. Endelsen, der går tilbage til lat -istus, senlat
-ista (gr -icmjs), mnty, mhty -iste, hty, da, sv, -ist, -iste, har
i nutidsislandsk formen -(i)sti, men nom sing synes ikke at
forekomme i de ekscerperede tekster fra det 16. årh, hvorfor
der i disse ord (dog ikke alle) her i bogen skrives -(i)sf(i?).
Forekommer i ordene: anabaptist(i?), evangelist(i?), juristi, kal-
vinist^V), påpisti, phantast^l), sakramentistfil) og sophist(i?).
-iter, se -iti.
-iti m. Lat -ita m (gr -hris> fransk -ite), ty -it, da -it(e), sv -it.
Forekommer i leviti. Et hermed beslægtet afstamningssuffiks
er det fra tysk og dansk overførte -iter m (gr-lat -ites), der
forekommer meget ofte i stammenavne i GT (for eks (Obil)
Ismaeliter, se 1. eks under kame/(Z?) m); disse stammebeteg-
*) Eks: par fyrer skal hun Karlinna kallast/ af pui hun er af Karlmanne tekin.
Bibi Gen 11,23 (Mennin 44, Mandinde 50, Virago Vulgata, kerlingh Stjdrn pg. 34,9),
Far fyrer mun hun Karlinna kallast/ Grall94 Gg III r. Ordet er således ligefrem
en oversættelse af »kunstordene«: tysk månnin f, dansk mandinde osv.