Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 432

322
]>ar ad staa/ (rimordel er gaa) Psk
55 B VII v. (Vdi sandhed lær mig
last att staa, Bruun 1,147) || vier
skulum og aller i gen vpp staa
(rimordet gaa) GL58 A VI v. (Yi
skulle oc alle igen opstaa, Bruun
11,42) || og allur minn verdugleiki
star j verdskulldan og forjnenustu
jfins elskuliga Sonar Bænabdk76 F
VIII r. || Daude og Lijf star i
Tungunnar valide/ huer henne
styrer mun hannar (I) Auaxtar
neyta. SO80 E VII r., Daude og
Lijf staar i Tungunnar valide/ Bibi
Prov XVIII,21 (stehet 44, staa
50) || Allt mitt Sinne Hugur og
Hiarta staar til J>ijn/ BL97 B
VIII r. m. fl.
stadsmur m. stad(u)r, gen -ar,
findes hos F og M i betydningen
‘urbs’, hvilket sandsynligvis skyl-
des fremmed indflydelse. I nær-
værende eks ender 1. komponent
på -s, og der må derfor sikkert
regnes med lån. Da sladsmur (1550),
sv sladz mwr (ca 1450), jfr mnty
statmure f, hty stadtmauer f.
Enn pær sømu Vnderborger/
sem j)eir skulu giefa Leuitunum/
skulu vera tusund aalna vt fra
Stadz Mwrnum riett vmmhuerfis.
Bibi Num XXXV,4 (ausser der
Stadmauren 44, vden for Stads
muren 50).
stallbroOir m (F: stallbrædralag,
V, L). Mnty stallbråder, stalbroder
m, hty slallbruder, da pi stolbrødher
(Suso), stalbrøder (RomDigtn III),
sv stalbrodhir (SjTr).
Flann hefur eirn truan Stall-
brodur med sier. Bibi Tob X,7
(einen trewen Gesellen 44, en
trofast Stalbroder 50) || so sem
hann og medgeingur J)ar hann
avijtar sinn Stallbroder/ PassOO
Q III v. (staaldbroder 1556 Q VII
v., gesellen 1545,242,30).
stås forekommer én gang i en
slavisk overført tekst, efter da
stads, der egentlig er gen af stat
(fra mnty ståt, jfr ståt nedenfor;
se dog Hellquist stass). Ordet be-
handles her som m, men findes i
senere isl i formen stdss n.
med leynd færdi hann sinn
Guddoms stås/ leid allzkyns neyd
og mickid plas/ GL58 B IV v. (Saa
lønlig førde han sijn stads, leed
alskens nød oc møgen plads,
Bruun 1,17; Brandt og Helweg I,
126 har Stat).
ståt n (V, Sil) og ståtur (?) m
i betydningerne ‘stand, tilstand,
pragt’. Mnty ståt m (og n) i de
samme betydninger (hty staat) af
lat status m, da stat (RomDigtn I,
ChrPed I), stath (Rimkr), sv stat
(1442), staat (efter 1450). Jfr stås.
J>ar ad J>eir ]oo ecke eru vtan
Diofulsens baurn til raunar/ ok i
fyrerdæmeligu state/ enu aumustu
menn. Psk55 E VII v. || fyrer vtan
j>ad hun hefur hlotid })eim and-
ligum staat og Kirkna prange ad
hrosa. JS80 A I v., fyrer vtan J>ad
hun hefur hlotid J>eim andligum
Staat og Kirkna prange ad hrosa.
Bibi form Sir P IV r. (der Geist-
lichen stand vnd Kirchen ge-
prenge 44) | | Par fyrer færer Herr-
ann Jesus ecke neitt Veralldligt
staat nie prial/ helldur Jia er hann
einn hoguær Kongur/ SummNT89
K 111 r. (kein weltlichen pracht
1548).
ståtuta f (M), jfr statut n (F, Y,
L). Lat statutum n, mhty statut n,
da pi statutæ (Suso); statut i sv er
yngre. Fem-formen efter den lat
pi statuta (jfr summaria).