Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 414
44, Scorpioner 50) \ \ Jiar sem at voru
brennande Høggormar og Scorpi-
ones/ Bibi Deut VIII,15 (Scorpion
44, Scorpioner 50).
skorsteinn (F, V, Sil, L). Mnty
schorstén m (hty schornstein), da
skorstyn (1514), skaarsten (1539),
sv skorsten (1439).
Enn Konguren sat i Vetrar
Salnum fyrer Skorsteinenum a
Jieim niunda Manade. Bibi Jer
XXXV1,22 (fur dem Camin 44,
faar Skorstenen 50) \ | a Ellden sem
var fyrer Skorsteinunum/ Bibi Jer
XXX VI,23 (Caminherde 44, paa
arnen i Skorstenen 50, a Elldstoo
Skorsteinsins 1644) || edur sem
Reykur vr Skorsteine. Bibi Os
XI11,4 (von der fewrmeur 44, fra
skaarstenen 50).
skraddari m (F, Y, SIII, L).
Mnty schrader, schroder m, da
skrædere (hskr af SkL), skreddær
(AviaRip), sv (som tilnavn) skræd-
dæræ (1329), screddar (1450), no
gen skradara (DN 1,122, Bergen
1309), skraddare (DN XI,18, Tuns-
berg 1334).
ad sonnu/ Handuerks ment/
skomakara og skraddara list hefde
Jia fastara og oualltara grunduoll/
enn Jiad Heilaga Euangelium. SU
76 E VIII r. || og Jiar kann eingen
skraddara Konst eda litara List
vid ad jafnast/ HuggBOO C VII v.
skufla f (SIII). Mnty schuf(e)le,
schuffele f (oldhty scufla m. m.,
hty schaufel), da jern skulff (1454),
skwffuell (PHelie), pi skuler (1550),
sv pi skoffler (1554). Jfr vindskåfl.
Og Hiram giørde og suo Pønnur/
Skuflur/ Munnlaugar/ og fullkomn-
ade so allann Giørninginn/ sem
Salomon Kongur liet giøra j
DROTTINS Hwse/ Bibi 3. Regn
VI 1,40 (Schauffeln 44, Skuler 50) ||
Elldzgøgnen/ Skuflurnar/ og Mun-
laugarnar. Bibi 3. Regn V 11,40
(schauflel 44, Skulene 50).
skufsteinn m, rimeligvis efter
mnty schdfstén m ‘eine art schma-
ler dachziegel’ (samme ord som
mnty schuvestén m ‘schiebestein ? ’?),
sv skuffsten (ca 1530), skufjuesten
(1561, jfr Dahlgren skofsten). Det
ty og da forlæg har imidlertid (jfr
nedenfor) Schifer, Skeuersten (sva-
rende til mnty scheversten ‘skifer-
sten’).
Myrkred ]>ad fær eitthuert sinn
einn enda/ og einhuer finnur med
Jiad sijdasta Skwfsteinenn sem
diupt er nidur folgenn. Bibi Job
XXV111,3 (den Schifer 44, Skeuer-
sten 50).
skuld f i fyrir pann skuld, se
pann.
skum n. Mnty schåm (schume) m,
hty schaum, da skum n og genus
commune (1550), sv best form
skumit (beg af 16. årh, Stjern-
hjelm). Hellquist regner ordet for
hjemligt i sv på grund af genus-
forholdene, men det er tvivlsomt;
ægte isl er sikkert betydningen
‘støv og snavs i kroge’ (Sigfus Blon-
dal), og det er muligt, at ordet i
nogle af de flg ekss er blevet op-
fattet i en lignende betydning.
Take menn skwmid af Silfrinu
so verdur skiært Kierit. SO80 G V
v., Take Menn skwmed af Silfrenu/
Bibi Prov XXV,4 (Man thu den
Schawm vom silber/ 44, Mand tage
Skummet fra sølffuet/ 50) || Pitt
Silfur er vmuent i skwm/ Bibi Is
1,22 (Dein Silber ist Schawm wor-
den/ 44, Dit Søllf er bleffuit til
Skum/ 50, E>itt Silfur er orded ad
skwme/ 1644) || Og eg mun snua