Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.1946, Blaðsíða 396

286
giefa css Skulid fyrer/ SE98 N II
r. || so sem Sacramentistar og
jieirra Læresueinar kienna. BL99
O IV v. (die Sacramentirer Aum97
L IV v.) || so sem nu giora Sacra-
mentistar/ EnchirOO Aa VIII v. ||
So kom og vpp vnder eins Sacra-
mentistar og Endurskijrarar/ Pass
00 C VI v. (Sacramente suermere
oc Gendøbere 1556 C VI r., die
Sacrament Schwirmer und Wider-
tauffer 1545,744,35) || so sem
Sacramentistar hallda/ PassOO F
VI v. (Sacramente suermere 1556
F VIII v., die Sacramentschwir-
mer 1545,761,37) m. fl.
saktmoOigur adj. Mnty sacht-
modich adj (hty sanflmiltig), da
sagt(h)modig(h) (Rimkr, 1524), sv
saktmodhoger (beg af 16. årh).
Pui skier suo/ ad Hyggens Manns
Ord orka meir hia saktmodigum/
helldur enn Herranna hroop hia
Heimskum. Bibi Eccl IX,17 (bey
den Stillen 44, hoss de Stille 50).
saligheit n sg, slavisk overført fra
det da forlæg, man skulde have
ventet, at ordet var n pi. Mnty
salicheit f (hty seligkeit), da salighet
(Suso), salighed (ChrPed I), sv
salughet (1521—41), saligheet (1541),
no / all salighet (DN 1,756, Vest-
minster, Bergen 1436, jfr Hæg-
stad Isvi 2 pg. 28).
til saligheitz og allzkyns treyst
er hann oss ollum vpp runnen.
GL58 B II r. (til salighed oc als-
kens trøst Bruun 1,100).
såligur adj (V), sideform til sdl-
ugur (F, SIII). På grund af be-
tydningsindholdet må man sik-
kert med Hellquist regne med lån.
Mnty sålich adj (oldhty salig, salic,
hty selich, oldsax salig), da saligh
(RomDigtn I), jfr salugh (HellKv),
(un)sæligh (Cambr), sv saligh (ca
1450).
Pott Euangelium J>ad sie einn
hreinn/ Godur og Saligur lærdom-
ur/ J>a medtaka Jiad Jjo ei aller/
SummNT89 H IV r. (selige 1548) ||
vm jjann saliga Mann/ Apologia92
A III r. || Par vill epterfylgia ein
saaleg og rijkuglig Kornskiera/
Likpréd98 E III r. || eina saalig(!)
Dauda stund/ Likpréd98 F III v.
såluhirøari m, -hirdari (ældre
hirdir m, jfr -ari), nornen agentis
til vb hirda. Ty seel(en)hirt m, da
siæle hiurde (Tausen) og -hyrde
(Pallad).
alla Gudhrædda og trulynda salu
hirdara og Gudz ordz jnenara/ Cat
76 G Vir. (Siælehyrder oc Guds
Ords tiænere Belsheim 64).
sålusorgari m (SIII). Ty seel(en)-
sorger m (mhty sélsorger), da siæle-
sørgere (Pallad), sielsorgere (1592).
Huad Jieir Kristnu sieu sijnum
Kiennefedrum og Saalusorgurum
skyllduger. Cat94 C II r. || ad
lata Menn vitia Guds Ords/ og
Soknar Kyrknanna/ alla Helga
daga/ og vera Hlyduga fæirra
Prestum og Salusorgurum. Åminn
95 B Vir. || Soddan Auma Sorg-
fulla Glæpa Menn skal einn Saalu
sorgare med Jæssare huggunar
Grein vppreisa og styrkia/ Ha96
L III v. || Ad sijdustu {>a er eg enn
nu aminnande og vmbidiande alla
froma Kiennemenn og Saalusorg-
ara/ BL99 A IV r. || huor ed
einn riettur Guds Ords Pienare og
Saalusorgare trulega predikar og
frammlætur fyrer Saudena Christi/
BL99 C IV r. (ein ordentlicher vnd
rechtschalfener Seelenhirte Aum97
C IV r.) || gjeta magt feinged yfer
einum fatækum truum soknar